ForsideHimmerlandTopkarakter: Nordjyske patienter er ekstremt tilfredse med både behandling og hospitalspersonale

Topkarakter: Nordjyske patienter er ekstremt tilfredse med både behandling og hospitalspersonale

Topkarakter: Nordjyske patienter er ekstremt tilfredse med både behandling og hospitalspersonale

Region Nordjylland har fået direkte svar fra 45.064 patienter, der har modtaget behandling på regionens hospitaler og i Psykiatrien. Tilfredsheden med behandlingen og personalet er steget, oplyser Region Nordjylland i en pressemeddelse.

95 procent synes godt om personalet

Tilfredsheden med det nordjyske sundhedsvæsen er i stigning. Det viser tal fra den årlige måling af patienternes oplevelser, hvor patienterne bliver spurgt anonymt efter et hospitalsbesøg. Det gælder både på Aalborg Universitetshospital, Regionshospital Nordjylland og i Psykiatrien.

Patienterne er meget glade og tilfredse med den behandling og pleje, som de modtager. 88 procent – mod 84 sidste år – siger, at de i meget eller i meget høj grad har været tilfredse med den behandling, som de har fået.

Resultaterne fra den Landsdækkende Undersøgelse af Patienttilfredshed (LUP) glæder Lina Hundebøll Jespersen (V), formand for Sundhedsudvalget i Region Nordjylland.

– Det glæder mig, at tilfredsheden med behandling og pleje stiger. Man kan ofte få et andet billede, når dårlige historier præger mediebilledet. Men faktum er jo, at langt størstedelen af patienterne er tilfredse, selv om vi er gået gennem en svær periode med store behandlingspukler og lange ventetider.

Lina Hundebøll Jespersen noterer sig, at der er en særlig stor tilfredshed med det hospitalspersonale, som patienterne møder på de somatiske og psykiatriske hospitaler. Af de 45.064 nordjyder, der har valgt at fortælle om deres oplevelser efter at have været indlagt eller behandlet på de nordjyske hospitaler, svarer hele 95 procent – mod 94 procent sidste år, at de i høj eller meget høj grad er tilfredse med personalet, som de mødte undervejs.

– Det er jo virkelig en cadeau til vores personale, der knokler benhårdt hver dag for at hjælpe patienterne. Vi ved, at personalet ser en høj grad af mening i deres arbejde, og det nyder patienterne godt af.

Regionsrådsformand: Nordjyderne oplever gode forløb

Regionsrådsformand Mads Duedahl (V) ser både positivt og tankevækkende på årets resultat.

– Jeg synes, at tallene viser, at vores sundhedssystem faktisk er i en god forfatning. Det ved jeg jo godt, for jeg både ser og hører, hvordan vores hospitalspersonale hver eneste dag gør en kæmpe forskel. Det er bare ikke altid det billede, som folk sidder tilbage med. Men det er fakta, at vi i Danmark har et af verdens bedste sundhedsvæsener og på mange parametre er i verdensklasse. Det synes jeg også, at det her er et udtryk for – at nordjyderne faktisk oplever nogle rigtig gode forløb i langt, langt størstedelen af tilfældene, siger Mads Duedahl.

Regionsrådsformanden fortæller, at tallene også viser, at der er steder, hvor man med fordel kan arbejde for at forbedre tallene.

– Jeg vil sige tak til de mange tusinde nordjyder, der tager sig tid til at give feedback til os. De mange svar bliver aktivt brugt til at skabe forbedringer på vores hospitaler, ved at man i det lokale kvalitetsarbejde opdager de steder, hvor der er behov for at ændre noget, siger Mads Duedahl.

Han opfordrer derfor til, at patienterne husker at give tilbagemelding, hvis de efter deres næste behandling modtager et spørgeskema om deres patientoplevelse i e-Boks.

Fakta om undersøgelsen
– 45.046 nordjyske patienter har svaret på årets Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP)
– Alle landets fem regioner foretager undersøgelsen.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler