Kom helt tæt på kvinders kamp for retten til egen krop
Blandt Rigsarkivets mere end 5 mio. arkivkasser finder man også skæbnefortællinger og vidnesbyrd om kvinders liv gennem tiden. Nu har historikere i Rigsarkivet samlet og formidlet de historiske dokumenter, der kaster lys over kvinders kamp om retten til egen krop.
Debatten om abort er langt fra ny. Grænsen for hvad der var ulovligt har rykket sig flere gange frem til året 1973, hvor den fri abort indtil udgangen af 12. uge blev vedtaget.
Rigsarkivets historikere har i forbindelse med 50-året for den frie abort sidste år, fundet arkivalier frem, der skildrer over 200 års aborthistorie. De udvalgte arkivalier strækker sig fra start 1800-tallet og ind i årtusindskiftet.
Håbet med kildepakken er, at kaste lys på de mange muligheder, for at undersøge abortens historiske udvikling, som findes i Rigsarkivets arkivalier:
”Det er vigtigt at få disse kilder frem i lyset, fordi vi kan spejle os i de mennesker, som levede virkelige liv og som levede efter de regler og normer, som var sat af samfundet på et givent tidspunkt. Med kilderne kan vi se den historiske udvikling og forstå, hvor vigtigt det er at være kritisk og kæmpe for sine rettigheder,” fortæller Mai-Brit Lauritsen, arkivar og projektleder i Rigsarkivet.
Dømt for barnemord
Kildepakken indeholder bl.a. spørgeskemaer over danskernes holdning til abort gennem tiden, henvisninger til politisager vedr. læger, der udførte ulovlige aborter, samt aktivistiske pamfletter om, hvordan man kunne rejse til Polen eller England for at få foretaget en abort.
Derudover finder du også eksempler på skæbnefortællinger; såsom Maren Andersen, der bliver dømt for barnemord i 1888, og sidder seks år i Christianshavns Kvindefængsel, der var Danmarks eneste fængsel for kvinder.
Faderen, angiveligt en gift mand ved navn Jens-Frederik, ville ikke vedkende sig barnet. Maren Andersen endte med at føde barnet alene og dræbte barnet ved kvælning.
Skæbnefortællinger gemt i arkivkasserne
For Annette Østergaard Schultz, historiker og seniorforsker i Rigsarkivet, efterlader personlige skæbnefortællinger, ligesom den om Maren Andersen, altid et særligt indtryk.
”Man kommer utroligt tæt på de mennesker, det handler om. Det bliver virkeligt. I udarbejdelsen af historien om Maren, får man jo med hendes egne forklaringer, i anklageskriftet meget konkret skildret, hvordan hun har fået barnet, under hvilke forhold hun føder barnet, tager livet af det og hvorfor,” siger Annette Østergaard Schultz. ”Og der er mange flere historier som Marens i arkivalierne!”
FAKTABOKS:
- I 1888 blev der født 67.427 levende børn i Danmark. 9,6 % eller ca. 6.500 var født uden for ægteskab.
- Straffeloven af 1866’s bestemmelser om barnefødsel i dølgsmål og barnemord omfattede kun børn født uden for ægteskab.
- Mellem 1886 og 1920 blev i alt 240 kvinder dømt for barnemord.
- Antallet af provokerede aborter toppede i 1975 med 27.865 aborter. Herefter har antallet haft en klart faldende tendens og var på 14.660 i 2022.
- Læs mere om Maren Andersens historie og andet materiale, der fortæller historien om kvinders kamp for retten til egen krop her
