ForsideHimmerlandSparekassen Danmark Fonden Hobro igen i gavehumør: Næsten to millioner til foreningslivet 

Sparekassen Danmark Fonden Hobro igen i gavehumør: Næsten to millioner til foreningslivet 

Sparekassen Danmark Fonden Hobro igen i gavehumør: Næsten to millioner til foreningslivet 

Sparekassen Danmarks store lokale velgørende fond, Sparekassen Danmark Fonden Hobro, har i starten af februar endnu engang været i det gavmilde hjørne. 

Fonden uddelte ikke mindre end næsten to millioner kroner til 34 modtagere og det betød at fonden rundede et meget skarpt hjørne for totale uddelinger. Idet de siden starten i 2015 nu har uddelt over 80 mill. kroner til foreningslivet i lokalområdet. Helt nøjagtig har de efter den seneste uddeling i februar uddelt 80.277.668,00 kroner til i alt 1357 modtagere.

– Vi modtog på årets første møde 44 ansøgninger og af disse var der 34 ansøgere som modtog støtte, fortæller Sparekassen Danmark Fonden Hobros formand Poul Søndberg.

– Med ikke mindre end 44 ansøgninger på årets første møde, var der selvfølgelig flere utrolig spændende projekter, som vi er rigtig glade for, at vi kan hjælpe i gang og være med til at støtte. Vi er naturligvis kede af, at vi hver gang er nødt til at skuffe nogle ansøgere. Denne gang dog kun 10. Men vi har for det første nogle skrappe lovkrav at skulle leve op til og derudover har vi også vores egne vedtægter og uddelingspolitikker, fastslår Poul Søndberg.

– Vores næste uddelingsmøde er midt i april, som optakt til forår og sommer. Til den tid håber vi at vores foreninger og institutioner igen er klar med en stribe nye spændende ansøgninger. De først to ansøgninger har vi allerede modtaget, slutter Sparekassen Danmark Fonden Hobros formand, Poul Søndberg.

Den netop overståede uddeling af donationer spredte sig meget vidt – også økonomisk. Helt nøjagtigt blev der uddelt 1.776.035,00 kroner. Denne gang var den mindste donation på kr. 6.000,00, som gik til Sortebakken HK i Nørager. I den anden ende af skalaen var der denne gang ikke nogen af de helt store sværvægtere, men dog alligevel to som skilte sig ud, nemlig Fjordbaderne i Mariager, som modtog 242.500,00 kroner og derforuden har et tidligere tilsagn på 57.500,00 kroner, så i alt har de modtaget 300.000,00 kroner i støtte til etablering af en ny badebro ved Færgehagen i Mariager. Den anden af de store donationer var Øster Hurup Multihus og Idrætshal som modtog 250.000,00 kroner til støtte til et energiprojekt.

Sparekassen leverer pengene

Som fondens navn fortæller, er det jo Sparekassen Danmark, som i øvrigt er landets største garantsparekasse, der leverer pengene til fondens gavmildhed. 

Fondens grundkapital på næsten 300 millioner kroner, stammer dog fra en anden sparekasse, nemlig daværende Sparekassen Hobro, som efter et par fusioner, nu altså er blevet til Sparekassen Danmark.

Efter den seneste fusion fik fonden en kursgevinst, og det betyder, at man nu råder over en samlet grundkapital på ikke mindre end næsten 600 millioner kroner. Disse mange penge står i garant beviser i Sparekassen Danmark, og det er renteudbyttet herfra, Fonden kan uddele til det lokale foreningsliv og institutioner.  

Den store lokale fond er i sandhed blevet en ”guldåre” for foreningslivet og institutioner i området, og kassen tømmes jo aldrig, så der vil til stadighed – på et eller andet niveau – kunne udloddes donationer til områdets frivillige foreninger og institutioner.

– Reelt set er det jo sådan, at jo bedre det kommer til at gå Sparekassen Danmark rent økonomisk, jo større renter kan de udlodde til garanterne og dermed har vi flere penge at kunne dele ud til ansøgerne, fortæller Sparekassen Danmark Fonden Hobros formand Poul Søndberg. 

– Med den seneste uddeling har vi siden starten i 2015 samlet set uddelt ikke mindre end godt 80 millioner kroner til det lokale foreningsliv og de lokale institutioner! Det er vi bestemt stolte af og jeg er også helt sikker på, at alle modtagerne er glade for denne håndsrækning de her har fået. Havde de ikke modtaget de mange penge, var der mange ting i området, der ikke var blevet til noget, er jeg sikker på, mener Sparekassen Danmark Fonden Hobros formand Poul Søndberg.

Der er dog stadig plads til nye ansøgninger og nye projekter. Alle ansøgninger fra området hvor Sparekassen Hobro i sin tid havde sit virke, er velkomne – store som små, slutter Poul Søndberg.

Næste bevillingsmøde afholdes tirsdag den 16. april 2024.


Følgende blev støttet på årets første uddelingsmøde:

  • Klejtrup Byfest kr. 17.146,00
  • Assens IF kr. 20.000,00
  • DanseParaplyen Aarhus kr. 40.000,00
  • Idrætsklubben Sylvia, Ravnkilde kr. 35.000,00
  • Sem Forsamlingshus og Sognegård kr. 50.000,00
  • Arbejdsgruppen Godtfolk i Mariager kr. 50.000,00
  • Sortebakken HK kr. 6.000,00
  • Hobro Sportsfiskerforening kr. 35.000,00
  • Vive Bådelaug kr. 40.000,00
  • Julemærkehjemmet Hobro kr. 62.000,00
  • Sportsrideklubben Mariagerfjord kr. 14.300,00
  • Hjerneskadeforeningen Himmerland kr. 12.500,00
  • Den Kommunale Pensionistklub i Hobro kr. 12.000,00
  • Visborg Fitness / Herre Gymnastik kr. 20.000,00
  • Hobro Vinterbadeklub kr. 50.000,00
  • Øster Hurup Multihus og Idrætshal kr. 250.000,00
  • Rørbæk Idrætsforening kr. 40.000,00
  • Tisted Forsamlingshus kr. 50.000,00
  • Biecentret Hobro kr. 20.000,00
  • Nørager Borger- og Håndværkerforening kr. 20.000,00
  • Fjordbaderne i Mariager kr. 242.500,00
  • Fjordløberne Hobro kr. 74.000,00
  • Haverslev Idrætsforening kr. 100.000,00
  • Støtteforeningen for Ravnkilde Børneunivers kr. 75.000,00
  • Hobro Dyrskue kr. 9.489,00
  • IK Rosendal Badminton kr. 50.000,00
  • Red Barnet – Hobro kr. 32.000,00
  • Hadsundegnens Ridecenter kr. 50.000,00
  • Klejtrup Idrætsforening kr. 35.000,00
  • Rostrup Klubhus DSI kr. 100.000,00
  • Natteravnene Hobro kr. 20.000,00
  • Hobro Borgervæbnings Orkester kr. 19.500,00
  • Valsgård Borgerforening kr. 100.000,00
  • Aarhus 1900 – Svømning kr. 24.600,00

I alt bevilget kr. 1.776.035,00

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler