Mariagerfjord Kommune: Pædagoger eller fys/ergo søges til Børnehuset Smilehullet i Assens
JOBANNONCE: Vi søger en pædagog eller en fysio- eller ergoterapeut på 32 timer til særligt dagtilbud og en pædagog på 37 timer til almen børnehaven.
Smilehullet er vores fælles betegnelse for særligt dagtilbud Lærkereden, almen børnehaven og skolens SFO. I vores hus har vi også legestue for dagplejere i området. Vi har utrolig flotte faciliteter og omgivelser. Smilehullet har til huse i en nyere bygning fra 2018. Vores udeareal er stort og indbydende, og bidrager til spændende aktiviteter og læringsrum i dagligdagen.
I Smilehullet arbejder vi hver dag på at værne om barnets perspektiv, initiativ og fantasi. Vi er bevidste om, at vores fortællinger om børn, forældre og kollegaer påvirker måden, vi ser hinanden på. Vi udviser glæde, når vi møder børn, forældre og kollegaer. Vi ønsker, at alle skal føle sig velkomne og som en del af et fællesskab.
Vi arbejder med ICDP, KVALid, legescript og med udgangspunkt i Mariagerfjord Kommunes fælles pædagogiske fundament. Herudover er vi i undersøgende fase ift. hvordan NEST-principper og en neuropædagogisk- og psykologisk tilgang kan bidrage til en styrket og ensartet praksis.
Så, vi søger pædagoger som kan se sig selv i ovenstående og som også har blik for:
- Rutinepædagogik
- Systematisk refleksion og evaluering
- Udeliv
- Forældresamarbejde
Da børnene bliver spurgt om, hvad de ønsker af en ny pædagog svarer de, voksne som:
- Kommer når vi kalder
- Trøster når vi er kede af det
- Hjælper når vi har brug for det
- Leger med os
- Er sød og passer på os
Herudover er vi interesserede i at høre, hvad netop DU kan bidrage med og brænder for? Måske er du glad for at spille guitar, måske du elsker at finde krible-krable-dyr i jord, krat og skov. Måske noget tredje? Uanset søger vi en person, som ikke er bange for at bringe sig selv i spil.
Vi håber, at du som interesseret ansøger vil komme og besøge os forud for ansøgning. Tag kontakt til pædagogisk leder Pia Mørk på tlf. 21 39 47 06 eller send en mail til piaje@mariagerfjord.dk.
Ansøgningsfristen er fredag d. 9. februar og samtaler forventes afholdt torsdag d. 15. februar i tidsrummet 12.00-17.00.
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst og aftaler om Ny Løn. Mariagerfjord Kommune indhenter børne- og straffeattest efter samtykke fra ansøgeren.
Ansøgning med bilag skal sendes elektronisk – brug feltet nedenfor ”send ansøgning” og følg vejledningen.
Kørekort:
B Almindelig bil
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Himmerlandsposten.dk