Mistænkelig hændelse på Aarestrupvej
Himmerlands Politi efterforsker et indbrud, der er sket i et udhus på Aarestrupvej i Aarestrup, 9520 Skørping. Ifølge politikommissær Jørn Kresten Nielsen er tyveriet sket i løbet af de første 14 dage af maj.
Fra udhuset er der blevet stjålet en borremaskine med to batterier samt en oplader, et bitssæt og et topnøglesæt.
Politiet hører gerne fra borgere, der har set eller hørt noget mistænkeligt i området i perioden. Oplysninger kan gives til politiet på telefon 114.