ForsideVesthimmerlandUdsolgt til Kanal Gourmet & Kultur Rallyet

Udsolgt til Kanal Gourmet & Kultur Rallyet

Udsolgt til Kanal Gourmet & Kultur Rallyet

Lions Club Løgstør melder udsolgt af billetter til Kanal Gourmet & Kultur Rally, der afvikles søndag, den 25. maj i Løgstør. 312 deltagere fra Nord-og Midtjylland har tilmeldt sig arrangementet, der afvikles med 13 hold.

Hvert hold får tildelt en guide, som sørger for, at deltagerne kommer rundt i terrænet. Deltagerne får informationer om området: Limfjorden, Frederik d. VII’s Kanal og historier om, da kanalen blev etableret. Hertil kommer informationer om de tanker, der arbejdes med vedr. Kanalens renovering og hvor langt man er kommet i relation hertil.

På ruten fra Pavillon Christiansminde til Kanal Husene i Lendrup er der opstillet flere telte. Ved hvert telt udleveres der smagsprøver på lækre madvarer, gode vine og andre lækkerier. Alt er noget, der er fremstillet, leveret og udleveres af lokale forretningsdrivende, leverandører af madvarer, producenter, bryggeri og andre interessenter.

Ved Kanal Husene i Lendrup bliver deltagerne mødt med jazzmusik og lækkerier. Her er der tid til at nyde opholdet ved Limfjorden og få sig en god snak med de øvrige på holdet. Det inden turen går videre mod Løgstør. Det enten med båd eller Løgstør Handelsstandsforenings Muslingetog.  Ved ankomsten til Limfjordsmuseet venter nye udfordringer.

Efter et traktement ved Limfjordsmuseet og Kanalfogedens Køkken går turen videre til Kulturladen for herefter at slutte af på Pavillon Christiansminde. Det til Danmarks største kaffebord og med musikalsk underholdning af Peter Aldahl og John Simonsen.

På turen bliver deltagerne mødt af en række arbejdende kunstnere, som præsenterer deres kunst område. Ligeledes er der musikalsk underholdning flere steder. De 12 kirker sørger for, at der bliver serveret kaffe med smagsprøver fra den lokale bager.

På gå-turen langs kanalen bydes der på mange lækkerbiskener.Foto: Heine Pedersen
Asylansøgere byder på de bedste retter fra deres hjemland. Foto: Heine Pedersen
Borgmester Per Bach Lauersen er guide på et af holdene. Foto: Heine Pedersen
Der er masser af tid til snak og hygge på turen. Foto: Heine Pedersen
Snapselauget byder på bryg af urter fra naturen langs kanalen. Foto: Heine Pedersen
Jazzmusik er et festligt indslag på Kanal Gourmet & Kultur Rallyet. Foto: Heine Pedersen
Kunstnere udstiller deres produkter på turen. Foto: Heine Pedersen
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler