200 buketter blomster til Mors Dag hos Hood Blomster, Løgstør
En to årsfødselsdag fulgt op med Mors Dag var det helt store hit hos Hood Blomster i Løgstør. Publikumstilstrømningen var til begge arrangementer stor og til Mors Dag blev der solgt omkring 200 buketter. Det var ved at tage pusten os, erkender Susanne Sørensen. Vi måtte tage aftenen og natten med for at kunne følge med, fortæller hun.
-Det er dejligt, når vi laver nogle gode tilbud, at byen og oplandets beboere bakker os op. Vi kan efter to år i Løgstør konstatere, at opbakningen er stor. Vi har ramt et behov, som vi er glade for. Det gælder familiefester, gaver, mærkedage, gaver til receptioner, begravelser, bisættelser, alle helligdage og blomsten til fruen derhjemme, fortæller Susanne Sørensen, Hood Blomster, Købmagergade, Løgstør.
-Jeg ser frem til det næste år. Min oplevelse er, at vi fortsætter den stigende omsætning vi er inde i. Kunderne ved, at det er kvalitetsblomster vi har i vort sortiment. De ved også at vi har tæft på at binde den smukkeste buket eller lave en repræsentativ sammenplantning. Samtidig er de forskellige varer vi har i butikken populære. Det hele gør, at folk ved, at det er os, de skal besøge, hvis de skal have en gave, der gør en forskel, slutter Susanne Sørensen, Hood Blomster.