JOBANNONCE: Sommerferievikar i udekørende sygepleje
Sommerferievikar i udekørende sygepleje
Sygeplejen i Rebild kommune er i en spændende udviklings- og forandringsproces, hvor vi er i fuld gang med at ruste os til fremtidens sygeplejens i primære sektor – Det nære sundhedsvæsen. Dette indebærer bl.a. et øget fokus på anvendelse af velfærdsteknologi, øget brug af vores sygeplejeklinikker og samorganisering med vores tre hjemmeplejegrupper.
I videoen under kan du se og høre lidt om hele Sygeplejen Rebild – inkl. Sygeplejens Akut- og Rehabiliteringstilbud

Om jobbet
Vi søger en sommerferievikar sygeplejerske eller sygeplejestuderende der har færdiggjort deres 6. semester til dag og aftenvagter i sommerferieperioden. Timeantal kan aftales efter ønske.
Så brænder du for faglighed og udvikling i en spændende hverdag hvor dagene aldrig er ens?
Kan du møde patienten med omsorg og empati og kan du finde den rigtige sygeplejefaglige løsning i tværgående samarbejde, når vi sammen udvikler vores faste tværfaglige teams?
Ønsker du at blive en del af en velfunderet medarbejdergruppe med fagligheden i højsæde?
Har du lyst til at køre rundt og passe dit job i noget af Danmarks smukkeste natur?
Som arbejdsplads tilbyder vi
- Et arbejde med et stort ansvarsområde og megen selvstændighed
- Kvalificeret udførelse af sygepleje, hvor vi sammen bygger bro imellem den fælles opgaveløsning og tværfagligt samarbejde
- En synlig og tydelig sygeplejefaglig ledelse
- Engagerede, humørfyldte og kompetente kollegaer, med forskellig baggrund og erfaring
- Introduktion til opgaverne. Dette i samarbejde med din kommende mentor og kollega.
Som sygeplejerske hos os, søger vi følgende kvalifikationer
- At du kan udføre sygepleje til borgere i komplekse og akutte forløb
- At du kan tage klinisk lederskab i form af at lede og koordinere indsatser med patienten i centrum
- Er en ansvarsbevidst teamplayer, god til selvstændigt arbejde og kan bevare overblikket i akutte og komplekse situationer
- At du har et åbent og positivt menneskesyn, et godt humør og kan bevare overblikket i en til tider travl og uforudsigelig hverdag
- At du navigerer sikkert i KMD Nexus eller har mod på at lære det
- Har kørekort B
Ansøgningsfrist
13. juni 2025 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Aflønning sker efter aftale om NY LØN og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.
Søg jobbet her
Skriv gerne i din ansøgning, at du fandt jobbet på Himmerlandsposten.dk