ForsideVesthimmerland45-årig mand fra Aalestrup gik amok på politiet både verbalt og voldeligt...

45-årig mand fra Aalestrup gik amok på politiet både verbalt og voldeligt – efter påkørsel i Løgstør

45-årig mand fra Aalestrup gik amok på politiet både verbalt og voldeligt – efter påkørsel i Løgstør

Søndag aften lidt efter klokken 20 blev en 45-årig mand fra Aalestrup anholdt efter en hændelse på Købmagergade i Løgstør. Ifølge politikommissær Ann-Britt Miller fra Himmerlands Politi kørte manden ind i en parkeret bil, hvilket førte til, at politiet blev tilkaldt.

Ved ankomsten vurderede politiet, at manden var påvirket, og han blev derfor alkometertestet. Testen viste en promille på 1,8.

– Manden nægtede dog at være påvirket og ville ikke medvirke til yderligere, fortæller Ann-Britt Miller. Han blev anholdt og skulle køres til sygehuset for at få taget en blodprøve.

Det fik den 45-årige til at miste besindelsen. Ifølge politiet tildelte han en af betjentene et knæ i skridtet og overfusede en kvindelig betjent verbalt ved at kalde hende en “fucking luder”.

– Manden blev kørt til detentionen i Aalborg og kan nu se frem til en stribe sigtelser, siger Ann-Britt Miller.

Han er blevet sigtet for vold mod tjenestemand, fornærmende tale mod tjenestemand, spirituskørsel og kørsel uden kørekort.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler