Varebil angrebet med sten i Løgstør
Himmerlands Politi efterforsker i øjeblikket en sag om hærværk mod en varebil, som fandt sted i weekenden på Havremarken i Løgstør.
Politiassistent Jesper Fredsgaard fortæller, at en ukendt gerningsperson har knust forruden på en varebil. Episoden er sket i tidsrummet fra lørdag aften klokken 19.00 til søndag formiddag klokken 11.30. Der er blevet brugt en herregårdssten til at smadre ruden.
Hvis du har set eller hørt noget usædvanligt i løbet af weekenden, kan Himmerlands Politi kontaktes på telefon 114.