ForsideMariagerfjordFølelser på lærredet: Kulturskolens elever udstiller på Kunstetagerne, bibliotekerne i Hadsund og...

Følelser på lærredet: Kulturskolens elever udstiller på Kunstetagerne, bibliotekerne i Hadsund og Hobro

Følelser på lærredet: Kulturskolens elever udstiller på Kunstetagerne, bibliotekerne i Hadsund og Hobro

Hvordan ser glæde, sorg eller tænksomhed ud i farver og former? Det spørgsmål har billedkunsteleverne fra Mariagerfjord Kulturskole arbejdet med de seneste måneder – og nu er deres værker klar til at blive vist frem i årets store elevudstilling med titlen “Humør”.

Endnu engang kan man glæde sig til at opleve de kreative unge talenter fra Mariagerfjord Kulturskoles billedkunsthold, når de udstiller deres værker på Kunstetagerne i Hobro, Hobro Bibliotek og Hadsund Bibliotek. Udstillingerne, som åbner i starten af maj, har i år temaet “Humør” – et ord, der dækker over alt fra boblende glæde til stille melankoli.

Eleverne har i de seneste måneder tegnet, formet og malet deres bud på, hvordan følelser kan tage sig ud, når de udtrykkes gennem kunsten. Resultatet er blevet en farverig, rørende og til tider tankevækkende samling værker, der inviterer publikum til at genkende sig selv i kunstens spejl.

Illustration malet af kulturskoleelev Frida Marie. Foto: Kulturskolen Mariagerfjord

“Vi er meget glade for, at Kunstetagerne og bibliotekerne igen i år åbner dørene for os. Det betyder meget for eleverne at kunne vise deres værker frem for et bredere publikum – og måske vil nogle gæster endda kunne se sig selv i de forskellige typer humør, der udstilles,” fortæller billedkunstunderviser Maria Leer.

Udstillingssteder og åbningstider:

Kunstetagerne og Hobro Bibliotek:
6. maj – 17. maj (Elever fra billedkunsthold i Hobro, Arden og Mariager)

Hadsund Bibliotek:
3. maj – 19. maj (Elever fra billedkunsthold i Hadsund)

Udstillingerne kan ses i bibliotekernes åbningstider, og der er gratis adgang.

Fantasi og fællesskab i fokus

I billedkunstundervisningen er der højt til loftet og plads til både fantasi, leg og kunstneriske eksperimenter. Eleverne arbejder med alt fra tegning og maleri til tryk og skulptur, og der lægges vægt på at få idéer sammen og inspirere hinanden i det kreative fællesskab.

Udover udstillinger som “Humør” deltager eleverne også i workshops, museumsbesøg og andre spændende aktiviteter i løbet af året.

Har dit barn lyst til at være med næste sæson? Tilmeldingen til billedkunstundervisningen er åben nu på www.mariagerfjordkulturskole.dk

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler