ForsideHimmerlandNorlys’ tv-kunder skal fra 1. juli betale mere for tv-pakker - Årsagen...

Norlys’ tv-kunder skal fra 1. juli betale mere for tv-pakker – Årsagen skyldes ændring i momsloven

Norlys’ tv-kunder skal fra 1. juli betale mere for tv-pakker – Årsagen skyldes ændring i momsloven

Fra 1. juli stiger priserne for Norlys’ tv-kunder op mod 20 kroner om måneden. Prisstigningen skyldes, at der fremover skal betales moms af de rettighedspenge, som Norlys og andre mediedistributører betaler til blandt andre kunstnere og producenter, oplyser Norlys i en pressemeddelelse.

– Vi har advaret meget klart mod, at man fjernede momsfritagelsen, da det vil få flere til at fravælge tv-pakkerne, og det betyder blandt andet færre penge til danskproduceret tv-indhold. Nu er beslutningen truffet, og vi har ikke noget andet valg end at lægge momsbetalingen oven i kundernes priser, siger Jakob Steen, direktør Norlys’ privatkundeforretning.

Norlys har sammen med mange andre berørte parter kæmpet for at forhindre, at der blev lagt moms på kunstnerrettigheder i forbindelse med salg af tv-pakker.

Protesterne til trods vedtog et flertal i Folketinget bestående af regeringen, SF og Radikale Venstre en ændring af momsloven, så der fremover også skal lægges moms på rettighedsbetalinger til kunstnere via organisationerne Copydan og Koda.

Prisstigningerne på Norlys’ tv-pakker går udelukkende til at de øgede omkostninger forbundet med rettighedsbetalingerne.

I oversigterne herunder fremgår det, hvordan prisstigningerne rammer de forskellige Norlys-kunder per måned.

TV-pakkerFørEfterDifference
Lille tv-pakke339 kr./mdr.353 kr./mdr.+14 kr./mdr.
Mellem tv-pakke579 kr./mdr.595 kr./mdr.+16 kr./mdr.
Stor tv-pakke839 kr./mdr.857 kr./mdr.+18 kr./mdr.
Tilkøbspakker*
VælgSelv 10205 kr./mdr.208 kr./mdr.+3 kr./mdr.
VælgSelv 20295 kr./mdr.299 kr./mdr.+4 kr./mdr.
VælgSelv 30365 kr./mdr.371 kr./mdr.+6 kr./mdr.
TV via StreamingFørEfterDifference
Vælg 4279 kr./mdr.294 kr./mdr.+15 kr./mdr.
Vælg 8429 kr./mdr.444 kr./mdr.+15 kr./mdr.
Vælg 20679 kr./mdr.696 kr./mdr.+17 kr./mdr.
TV via antenneFørEfterDifference
Flex149 kr./mdr.157 kr./mdr.+8 kr./mdr.
Flex 8529 kr./mdr.539 kr./mdr.+10 kr./mdr.
Stor tv-pakke819 kr./mdr.831 kr./mdr.+12 kr./mdr.

*Kræver lille tv-pakke.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler