AF Mikkel Bisgaard Byrådskandidat for Venstre i Mariagerfjord Kommune
Naturen eller menneskerne – hvad er vigtigst?
Vi taler ofte om at passe på naturen – og det skal vi. Vi skal tage vare på vores biodiversitet, vores dyreliv og vores landskaber. Men nogle gange må vi også stille det svære spørgsmål: Hvor går grænsen? Hvornår er hensynet til naturen blevet så omfattende, at det går ud over vores livskvalitet, tryghed og trivsel?
I mit eget nærområde er rågerne blevet et symbol på netop det dilemma. Rågerne larmer både tidlig morgen og om aftenen, altså når folk har fri! De sviner, de skræmmer andre fugle væk, og for mange borgere er det blevet næsten umuligt at nyde deres egen have eller få en god nats søvn. Der er blevet forsøgt med skræmmeteknikker, men intet virker – og alligevel er det, som om vi ikke tør gøre noget mere drastisk. Hvorfor?
Rågerne SKAL reguleres, når de bosætter sig i en by og skaber ballade. Vi taler ikke om at udrydde dem – vi taler om at skabe en balance, hvor mennesker kan leve i fred og ro i deres eget lokalområde. Der må kunne dispenseres i lovgivningen, så der gives mulighed for konkret og effektiv regulering, når situationen kræver det. Det er ikke rimeligt, at borgerne skal finde sig i vedvarende støj og svineri, blot fordi det er fugle og ikke mennesker, der står bag.
På landsplan ser vi samme diskussion i forhold til ulvene. For nogle er de et smukt billede på vild natur og økosystemets balance. For andre er de et reelt problem – de skaber utryghed, skader husdyr, og enkelte steder overvejer man at holde børnene tættere på hjemmet.
Så jeg spørger: Hvornår er nok nok?
Vi skal passe på naturen – ja. Men vi må ikke glemme at passe på menneskerne i processen. Naturen må aldrig blive et ideal, der trumfer vores ret til tryghed og trivsel i eget nærområde. Naturhensyn skal altid vejes op imod det menneskelige hensyn – ikke mindst når det handler om vores børn, vores hjem og vores livskvalitet.
Jeg mener, vi skal turde sige STOP, når naturen tager overhånd. Vi skal turde tage beslutninger, også når de er svære. Det er ikke et spørgsmål om at være imod naturen – det er et spørgsmål om at finde balancen. En balance, hvor både naturen og menneskerne kan trives – men hvor menneskerne ikke må blive glemt i kampen for det grønne.
