ForsideMariagerfjordSamarbejde med ungdomsskolen baner vejen for genoptaget samarbejde med venskabsafdelinger

Samarbejde med ungdomsskolen baner vejen for genoptaget samarbejde med venskabsafdelinger

Samarbejde med ungdomsskolen baner vejen for genoptaget samarbejde med venskabsafdelinger

–   Foreningen Norden Hobro havde i mange år tæt samarbejde med venskabsafdelingerne Lier i Norge. Falköping i Sverige og Kokemäki i Finland.

–   Desværre måtte Hobro opgive dette samarbejde kort før afdelingen blev lukket og medlemmerne overført til Hadsund. Det skete omkring årsskiftet 2019-2020.

–   Hobro afdelingen blev oprettet i 1944. Udvekslingen af unge mellem venskabsafdelingerne blev påbegyndt i 1954 og er fortsat af de tre nævnte venskabsafdelinger efter, at Hobro udtrådte af samarbejdet.

–   Nu er vi tilbage i samarbejdet med de tre nævnte venskabsafdelinger, hedder det i årsberetningen for Foreningen Norden Mariagerfjord, der blev forelagt foreningens ordinære generalforsamling 27. marts.

Beretningen fortsætter:

–   Det skyldes, at ungdomsskoleinspektør Lars Otte Koefoed, Mariagerfjord Ungdomsskole, i efteråret 2024 kontaktede os for at få hjælp til at finde nordiske kontakter, som ville være med til udveksling af unge.

–   Vi blev hurtigt enige om et fremtidigt samarbejde med ungdomsskolen, der kan sikre, at Foreningen Norden Mariagerfjord atter er venskabsafdeling med de tre nævnte afdelinger, som Hobro samarbejdede med før i tiden.

–   Ungdomsskolen vil fremover tage sig af det praktiske arbejde med at finde unge, som vil på udvekslingsrejse i en uge og desuden arrangere program og logi, når det bliver vores tur til at være værter for udvekslingen.

Venskabsmøde i Falköping i Sverige

–   Lisbeth Roth og Gitte Kristoffersen fra vores bestyrelse var i sidste weekend til styrelsesmøde i Falköping sammen med Lars Otte Kofoed, Mette Binderup, som er formand for Mariagerfjord Ungdomsskole og kommunens kulturchef Flemming Poulsen samt Karoline Søndergaard, som er ansvarlig for ungdomsskolens internationale afdeling.

–   I Falköping mødte vores delegation ledere fra de øvrige venskabsafdelinger for at drøfte samarbejdet i de kommende år.

–   Foreningen Norden Mariagerfjord skal være vært ved et tilsvarende styrelsesmøde næste år og være vært for udvekslingen af unge i 2027.

–   Unge fra de forskellige venskabsafdelinger skal til sommer samles en uge i Kokemäki i Finland.

–   Ungdomsudvekslingen har til formål at give de unge chancen for at få oplevelser af forskellig art, få møde et nyt land med dets sprog og kultur, få nye nordiske venner og at bo i en familie sammen med unge fra andre nordiske lande.

–   At være værtsfamilie betyder at stille sit hjem til rådighed for en eller flere unge fra Danmark, Norge eller Finland og sammen med deres egne unge deltage i et ugelangt varieret program af kultur- og fritidsaktiviteter af forskellig slags.

–   Vores delegation fik en varm velkomst i Falköping, fordi vi er tilbage i kredsen. 

–   Lars Otte Koefoed og Mariagerfjords Ungdomsskole skal have en stor tak for initiativet til det nye samarbejde, vi har fået både med ungdomsskolen og med de nævnte venskabsafdelinger i Norge, Sverige og Finland.

Foreningen ser fremad – bestyrelsen endnu ikke fuldtalligt konstitueret

Ved generalforsamlingen den 27. marts 2025 fratrådte næstformand Anette Olesen, Mariager, sit medlemskab af bestyrelsen, da hun ikke ønskede genvalg.

Genvalgt for de næste to år blev Gitte Kristoffersen og Troels Jensen, Hadsund. Der blev ikke valgt et nyt medlem som afløser for Anette Olesen.

Bestyrelsesmedlemmerne Lisbeth Roth og Gunner Buck, Hadsund, er først på valg om et år. Bestyrelsen er endnu ikke konstitueret efter generalforsamlingen.

Foreningens to suppleanter, Uffe, Kirk, Hobro, og Lisbeth Buck, Hadsund, blev genvagt. Det samme blev foreningens revisor, Ole Bressendorf, Als.

Foreningen gennemførte 11 arrangementer i 2024. Se mere herom på foreningens hjemmeside: https://mariagerfjord.foreningen-norden.dk/

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler