134 medlemmer – efter rekord stor tilgang af nye medlemmer
En fremgang på 47 personlige medlemmer i 2024 er suverænt den største fremgang på antallet af medlemmer, der er præsteret af afdelinger i Foreningen Norden Danmark i 2024.
– Vi er nu 134 personlige medlemmer fordelt på 100 husstande + to skoler i afdelingen ifølge Landsforeningens medlemsstatistik.
– Ved udgangen af 2023 var vi 90 personlige medlemmer fordelt på 68 husstande plus to skoler.
– Ved udgangen af 2021 var vi 60 personlige medlemmer plus de to skoler.
– Ifølge Landsforeningens medlemsstatistik havde vi en fremgang på 47 personlige medlemmer i 2024.
– Det er suverænt den største fremgang på antallet af medlemmer, der er præsteret af afdelinger i Foreningen Norden Danmark i 2024, hedder det i årsberetningen for Foreningen Norden Mariagerfjord, der blev forelagt foreningens ordinære generalforsamling 27. marts.
Beretningen fortsætter:
– Tilgangen af nye medlemmer i vores afdeling har således været helt forrygende i 2024.
– Vi andre i bestyrelsen grinede lidt af Troels, når han spåede, at vi ville passere 100 medlemmer.
– Undskyld Troels. Du fik ret. Det håber vi også, at du får, når du nu siger, at vi bliver mange flere.
Foreningen ser fremad – bestyrelsen endnu ikke fuldtalligt konstitueret
Ved generalforsamlingen den 27. marts 2025 fratrådte næstformand Anette Olesen, Mariager, sit medlemskab af bestyrelsen, da hun ikke ønskede genvalg.
Genvalgt for de næste to år blev Gitte Kristoffersen og Troels Jensen, Hadsund. Der blev ikke valgt et nyt medlem som afløser for Anette Olesen.
Bestyrelsesmedlemmerne Lisbeth Roth og Gunner Buck, Hadsund, er først på valg om et år. Bestyrelsen er endnu ikke konstitueret efter generalforsamlingen.
Foreningens to suppleanter, Uffe, Kirk, Hobro, og Lisbeth Buck, Hadsund, blev genvagt. Det samme blev foreningens revisor, Ole Bressendorf, Als.
Foreningen gennemførte 11 arrangementer i 2024. Se mere herom på foreningens hjemmeside: https://mariagerfjord.foreningen-norden.dk/