ForsideVesthimmerlandBesøg fra Uganda: Grøn omstilling i fokus i Vesthimmerland

Besøg fra Uganda: Grøn omstilling i fokus i Vesthimmerland

Besøg fra Uganda: Grøn omstilling i fokus i Vesthimmerland

Vesthimmerlands Kommune har i denne uge haft fornemt besøg, da Ugandas ambassadør, Margaret M. Otteskov, lagde vejen forbi til et todages program med fokus på grøn omstilling og bæredygtighed.

Ambassadørens besøg bød på både faglige drøftelser og rundvisninger, hvor særligt landbrugssektoren og samarbejdet mellem kommune, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner var i centrum. Et af højdepunkterne var besøget på HEG, hvor der blev sat fokus på det såkaldte “Projekt Uganda”, som skal styrke det internationale samarbejde om grønne løsninger. Her blev der delt erfaringer over en fælles frokost og givet en rundvisning, der gav et indblik i skolens arbejde og potentialet i det internationale partnerskab.

Onsdag fortsatte programmet på Gundstrupgaard, hvor blandt andre borgmester Per Bach Laursen deltog. Her blev der talt om, hvordan aktører i Vesthimmerland i fællesskab arbejder med bæredygtige løsninger, integration og udvikling – både lokalt og i et internationalt perspektiv.

Ambassadørens besøg var præget af stor nysgerrighed og interesse, særligt for muligheden for at sende studerende fra Uganda til Danmark for at lære om danske metoder inden for landbrug og bæredygtighed. Samtidig blev der udvekslet viden om alternative afgrøder fra Uganda, som kan inspirere lokale tiltag og være med til at styrke det gensidige udbytte af samarbejdet.

Besøget vidner om en fælles ambition om at finde løsninger på tværs af grænser – og måske er det begyndelsen på et frugtbart samarbejde, hvor Vesthimmerland og Uganda sammen kan bidrage til en grønnere fremtid.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler