ForsideRebildRebild Kommune søger: Udskolingsleder til Karensmindeskolen

Rebild Kommune søger: Udskolingsleder til Karensmindeskolen

Rebild Kommune søger: Udskolingsleder til Karensmindeskolen

JOBANNONCE: Vi mangler dig, som har lyst til at arbejde tæt sammen med os for at udvikle vores nye ledelsesteam og samtidig er motiveret for arbejdet med at give de bedste betingelser for vores udskoling og dermed for vores kerneopgave – nemlig at skabe de bedste rammer for vores elever. Sammen med os skal du være ambitiøs på egne og fællesskabets vegne.

Karensmindeskolen er beliggende i Støvring tæt på E45 og let fremkommelig fra både syd- og nordgående retning. Skolen ligger i et naturskønt område og har omkring 725 elever fordelt på 0.-10. klassetrin og ca. 80 medarbejdere. Skolen er afdelingsopdelt i indskoling (skoledel og SFO), mellemtrin, og udskoling. Vi er overbygningsskole for Øster Hornum Børneunivers og er skole for kommunens 10. klasse elever.

Karensmindeskolen har 3 stærke afdelinger, som er godt i gang med at udvikle teamsamarbejdet til at være det bærende element i det pædagogiske og faglige arbejde. Vi er optaget af at videreudvikle indsatser og undervisning for at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn i arbejdet med Rebild Kommunes Vision 2030, at arbejde med problembaseret læring samt at benytte læringssamtaler og feedback som en del af vores fokus på teamsamarbejde. Karensmindeskolen har stolte traditioner og flere faste og traditionsrige aktiviteter i løbet af skoleåret. Vi arbejder kreativt og musisk og bryder fx gerne skemaet op med ”anderledes dage”.

Som leder af udskolingen bliver du nærmeste leder for vores dygtige og engagerede lærere i afdelingen. Du skal sammen med dine medarbejdere videreudvikle arbejdet med årgangsteams og teamsamarbejde. Du skal desuden have teten på netværksmøder, juniormesterlære i samarbejde med skolens tovholder, udskolingens mellemform Studyhall, samt være en del af samarbejdet med Øster Hornum Børneunivers og de nye klasser i udskolingen. I tæt samarbejde med dig har du afdelingens koordinator.

Du vil opleve et stort engagement fra forældregruppen og en skolebestyrelse med forældrevalgte, som er tæt på og arbejder for at gøre det bedste for skolen og dermed for alle vores elever. Det er vi glade for, og forventer det samme af dig. Det er derfor afgørende, at du som leder formår at skabe rum for en tryg og ærlig dialog med forældre.

Din profil

  • Du er læreruddannet
  • Du har ledererfaring og en lederuddannelse på diplomniveau eller lignende
  • Du sætter samarbejdet i ledelsesteamet og administrationen højt med blik på en samlet skole og en fælles retning
  • Du sætter pædagogisk udvikling og trivsel blandt medarbejdere og elever højt på dagsordenen
  • Du er tydelig og åben i din kommunikation både internt og eksternt
  • Du har overblik og er god til at følge sager til dørs

Som afdelingsleder i Rebild Kommune er du ikke kun en del af dit lokale ledelsesteam. Som en mindre kommune tilstræber vi at have et tæt samarbejde med hinanden på tværs af skolerne. Du kan således forvente at komme til at kende dine lederkolleger på de andre skoler og at deltage i forskellige eksterne møder.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til

  • Skoleleder Lise Bech Andersen, telefon 30 10 57 91 eller
  • Forperson for skolebestyrelsen Malene Nørgaard Jakobsen, telefon 30 61 53 35

Du er meget velkommen til at træffe aftale om besøg på skolen.
Se mere om skolen på skolens hjemmeside eller på vores Facebookside.

Ansøgningsfrist 16. maj 2025 kl. 8.00. Du kan søge jobbet på dette link
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 2. juni og den 12. juni 2025

Forventet ansættelse pr. 1. august 2025.

Forud for endelig ansættelse indhentes børneattest.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler