Repair Café Skørping: Giv dine ting nyt liv – gratis reparation Onsdag 23. april
Siden september 2023 har der været afholdt Repair Café i Skørping. Det foregår i lokaler på Skørping Ældrecenter en gang om måneden, og der har været stor tilstrømning til arrangementer.
Alt for meget brugbart bliver til affald, selv om det sagtens kunne få længere levetid, hvis man lige gav det en chance. Repair Café Skørping redder mange ting til stor glæde for deres gæster og til gavn for miljøet.
Deres hovedområder er tekstil og husholdningsapparater, men de favner bredt, så kom og prøv om de kan hjælpe.
Blot må tingene ikke være snavsede eller for store til at komme ind ad døren.
Sted: Buderupholmvej 57, 9520 Skørping
Dato: Onsdag 23. april kl. 16-20
Billet: Gratis. Ingen tilmelding.
Arrangør: Repair Café Skørping