ForsideMariagerfjordFodboldskole i Hadsund: Tre dage med sjov og træning for fodboldglade børn

Fodboldskole i Hadsund: Tre dage med sjov og træning for fodboldglade børn

Fodboldskole i Hadsund: Tre dage med sjov og træning for fodboldglade børn

Hadsund Boldklub Fodbold er klar til endnu en udgave af deres populære fodboldskole i uge 28. Fra mandag den 7. juli til onsdag den 9. juli får piger og drenge i alderen 6-16 år mulighed for at deltage i tre dage fyldt med fodbold, fællesskab og sjove aktiviteter på Hadsund Stadion.

Træning, leg og fællesskab
Fodboldskolen bygger videre på sidste års succes, hvor klubben selv stod for organiseringen og uddannelsen af trænere. Deltagerne kan se frem til teknisk træning, VM/Champions League-turnering, boldkanon, masser af fodbold lege og meget mere. Ifølge arrangørerne er der fokus på både læring og glæden ved spillet.

Stor interesse allerede nu
“Vi er allerede godt i gang med planlægningen, og vi kan mærke, at interessen er stor. Lige nu har vi omkring 30 tilmeldte, og vi har plads til ca. 90 børn. Vi håber at se mange fra både vores egne rækker i HB og fra naboklubberne,” fortæller Henrik Pedersen fra Hadsund Boldklub Fodbold.

Early Bird-tilbud
Deltagerne får et sæt tøj, en fodbold, en drikkedunk samt frugt og juice hver dag. Prisen for at deltage er 750 kr., men hvis man tilmelder sig inden 1. april, kan man få en Early Bird-rabat og nøjes med at betale 695 kr.

Tilmelding kan ske via Hadsund Boldklubs hjemmeside senest den 17. juni 2025.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler