ForsideMariagerfjordDe glemte tragedier: Gudrun og det hvide snit

De glemte tragedier: Gudrun og det hvide snit

De glemte tragedier: Gudrun og det hvide snit

Kom forbi Kulturhuset i Arden torsdag d. 27. marts, når Mariagerfjord Bibliotekerne åbner dørende til et tankevækkende foredrag med Janne Aagaard, der præsenterer sin bog “Gudrun og det hvide snit” og den virkelige historie bag.

Bliv klogere på det hvide snit
I midten af 1930’erne introducerede lægen Egas Moniz lobotomi, kendt som “det hvide snit, en behandling som fik uoprettelige konsekvenser for tusinder af patienter. Blandt dem var Janne Aagaards moster, Gudrun, som levede den sidste del af sit liv på Arden plejehjem.

Foredraget dykker ned i et af det 20. århundredes glemte tragedier, hvor “besværlige” patienter, herunder Janne Aagaards egen moster, blev udsat for de dybtgående og livsændrende operationer, der ødelagde store dele af deres personlighed. Derudover kommer hun omkring, hvordan sådanne tragedier også påvirkede resten af familien.

En historie, der trækker spor
Det hvide snit har sat sine spor ikke blot i det lokale, men også i vores fælles danmarkshistorie. En historie, som vi denne aften får en større indsigt i.

Foredraget henvender sig til alle med interesse for historie og medicin og arrangeres i samarbejde med Kulturhusforeningen i Arden, LOF Mariagerfjord-Rebild og Mariagerfjord Bibliotekerne.

Billetter koster 100 kr. og kan købes via Mariagerfjord Bibliotekernes hjemmeside www.mfbib.dk eller hos www.lof.dk/mariagerfjord-rebild og www.kulturhusetiarden.dk.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler