ForsideMariagerfjordSvømning, samvær og støtte – Seniorsvømmerne takker Sparekassen Hobro Fonden

Svømning, samvær og støtte – Seniorsvømmerne takker Sparekassen Hobro Fonden

Svømning, samvær og støtte – Seniorsvømmerne takker Sparekassen Hobro Fonden

Foreningslivet i Danmark er noget, som de fleste danskere er vokset op med, noget unikt, og noget som rigtigt mange danskere påskønner  og nyder godt af, og netop i disse år stiger antallet af frivillige inden for mange forskellige områder.

Sparekassen Hobro Fonden har gennem flere år støttet dette foreningsliv med store donationer, og Seniorsvømmerne i Hobro er en af de mange foreninger, som er blevet tilgodeset af Fonden- og mange tak for det.

Foreningslivet er med til at skabe fællesskaber, og fællesskaber kan være med til at skabe nye bekendtskaber.

Det sociale fællesskab er noget af det positive, som seniorsvømmerne i Hobro fremhæver.

Som Dagny siger: Først svømmer vi, og bagefter får vi en god snak over en kop kaffe. Men inden kaffen skal vi lige en tur i sauna, fortsætter Ulla.

Folk kommer til svømning af mange forskellige årsager. Laila har fået ødelagt sine knæ i en trafikulykke, Dagny døjer med en skulder, og Leif har ondt i ryggen.

Trille, Birthe og Ulla er startet på svømningen udelukkende for motionens skyld og er enige om, at svømning er sundt og holder kroppen i gang.

Hanne elsker at flyde gennem vandet, være i sit eget univers, hvor  andre har lyst til en snak eller to, mens man kæmper sig igennem nogle baner.

Susanne har altid svømmet , elsker at være i vandet og holder meget af det fantastiske sammenhold svømmerne imellem.

Henning synes, det er mediterende at svømme, og som han siger: Alle kan være med i eget tempo. Det er en vigtig form for motion for ældre mennesker – man undgår skader , og der er altid en livredder til stede.

Samstemmende lyder det fra flere af seniorsvømmerne , at der er plads til alle i et hyggeligt fællesskab.

Det er, hvad foreningslivet kan!

En stor tak til Sparekassen Hobro Fonden for donationen fra medlemmer af seniorsvømmerne i Hobro.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler