Rosenparken ønsker fondsstøtte til renovering
Rosenparken – ønske om fondsansøgning i forbindelse med renovering er på dagsordenen når Teknik og Miljøudvalget i Vesthimmerlands Kommune holder møde den 10. marts 2025.
Rosenparken ønsker at kommunen ansøger Nordea Fonden om del i renoveringspulje som supplement til den forestående kommunale renoveringsopgave.
Baggrund
Efter henvendelse fra repræsentant fra Rosenparkens bestyrelse er der fremkommet et ønske om at ansøge Nordea Fonden om del i renoveringspuljen, hvortil der er afsat 75 mio. kr.
På Nordea’s hjemmeside fremgår følgende:
- Med ’Renoveringspuljen’ vil Nordea-fonden støtte initiativer, der puster nyt liv i lokale mødesteder over hele landet. Foreninger kan søge mellem 200.000 kr. og 1 mio. kr. Ansøgningsfristen er 31. marts 2025 kl. 23:55.
- Over hele landet findes der et væld af lokale mødesteder – fra forsamlingshuse til spejderhytter og fra idrætshaller til medborgerhuse. Men mange mødesteder er blevet nedslidte med årene og trænger til en kærlig hånd. Nordea-fonden ønsker at give dem nyt liv, så de kan fortsætte med at være moderne, tilgængelige og bæredygtige rammer for fællesskaber og aktiviteter i lokalsamfundet.
- Med Renoveringspuljen støtter Nordea-fonden derfor projekter, som gennem renovering, energioptimering, reparation, istandsættelse og opgradering af faciliteter skaber positive forandringer i landets lokale mødesteder.
- For at søge om støtte fra Renoveringspuljen skal projekterne fremme gode liv ved at forny og bevare lokale mødesteder.
For mere information – klik på vedlagte link: Renoveringspuljen | Nordea-fonden
Forventet konsekvens
Såfremt der opnås støtte fra Nordea Fonden ønsker Rosenparkens bestyrelse, at beløbet kan supplere den allerede afsatte kommunale bevilling på 1,537 mio. kr. – således at det samlede projekt forhøjes med støttebeløbet.
Nordea oplyser på deres hjemmeside, at “Med Renoveringspuljen kan der søges støtte til miljømæssig og sociale bæredygtighedsinitiativer i lokale mødesteder:
- Renovering og opgradering af mødesteder. Der kan både søges om støtte til udvendig og indvendig renovering af mødestedet for at gøre det mere bæredygtigt. Der kan også søges om støtte til opgradering af mødestedet med ny indretning og mindre faciliteter, som muliggør, at personer med særlige udfordringer også har adgang til mødestedet.
Det kan f.eks. være støtte til energirenovering og energioptimering, energibesparende løsninger som solceller, varmepumper, biobaseret isolering, LED-lys, sensorstyret vand og lys, forsatsrammer på vinduer. Eller renovering af f.eks. toiletter, gulve, køkkener, tage, facader m.v. Det kan også være støtte til håndværkerløn, etablering af handicapvenlige faciliteter, som ramper, handicaptoiletter, shelters med hejs, zoner til ro og fordybelse eller andre tiltag, som gør mødestedet mere tilgængeligt for flere. Og/eller støtte til istandsættelse og reparation af eksisterende faciliteter, bygningsdele og inventar, som giver det nyt og længere liv. Find mere inspiration til bæredygtig renovering her.
- Udstyr, inventar, materialer og aktivitetshjælpemidler, der understøtter aktiviteter i mødestedet, og som gerne inkluderer nye brugergrupper og personer med særlige udfordringer.
F.eks. løst inventar, lys- og lydudstyr, teleslynger, sangbøger med stor skrift, hævesænkeborde, stolelifte, gelændere, akustikregulering, gardiner, dørpumper, energieffektive hårde hvidevarer, maling, værktøj og redskaber, søm og skruer m.v.
- Aktiviteter, som styrker fællesskabet i lokalområdet og puster nyt liv i jeres mødested gerne med vægt på at fremme nye og mangfoldige brugergruppers deltagelse.
F.eks. kompetenceudvikling af frivillige, kurser, det gode værtskab, formidling og synliggørelse af aktiviteter i mødestedet, skiltning, annoncering, flyers, plakater, nye aktiviteter og sociale arrangementer, fælles arbejdsdage, åbent hus, foredrag, fællesspisning m.v”.
Det er administrations vurdering, at en del af de allerede planlagte renoveringsarbejder kan indgå i ansøgningen til Nordea Fonden.
Organisering og kommunikation
Rosenparken ønsker, at kommunen deltager i udarbejdelse af ansøgningsmaterialet til sikring af validitet og overholdelse af formalia og at kommunen står som ansøger.
Rosenparken vil komme med ønske til yderligere ønsker i forhold til den oprindelige bevilling fra kommunens side på 1,537 mio. kr.
Lovgrundlag Ingen relevant lovgivning.
Økonomi Udgiftsneutralt for kommunen, idet eventuel støtte fra Nordea Fonden vil forhøje den samlede renoveringssum og kommunalt afsatte beløb på 1,537 mio. kr. i Rosenparken med støttebeløbet.
Procesplan Ingen bemærkninger.
Sagen afgøres i Økonomiudvalget via Teknik- og Miljøudvalget.
Indstilling
- at kommunen og Rosenparken sammen udarbejder ansøgning til Nordea Fonden med kommunen som ansøger
- at eventuel støtte fra Nordea Fonden vil forhøje den samlede renoveringssum i Rosenparken med støttebeløbet
- at såfremt der ydes støtte Nordea Fonden vil der blive udarbejdet et samlet indtægts- og udgiftsbudget til endelig godkendelse i Byrådet