ForsideVesthimmerlandByggeriet af Ranum Hallen blev genoplivet på generalforsamling

Byggeriet af Ranum Hallen blev genoplivet på generalforsamling

Byggeriet af Ranum Hallen blev genoplivet på generalforsamling

Det ramte Ranum Lokalhistoriske Forening hårdt, da formanden Erik Knudsen og kasserer Egon Møller Nielsen pludseligt døde sidste år. Det blev fremhævet på foreningens generalforsamling, hvor 25 fremmødte blev orienteret om årets forløb i 2024. Mange informationer er blevet glemt og alle bilag til regnskabet manglede, hvilket den nuværende bestyrelse har rådet bod på.

Dødsfaldene blev efter forslag fra formand og sekretær Inger Holmgaard markeret med to minutters stilhed ved generalforsamlingen.

-Det var to vigtige personer i vor lokalhistoriske forening, der faldt væk. Jeg glæder mig over den måde, hvorpå den tilbageblevne bestyrelse og suppleanter har taget fat på udfordringerne. Vi har fået tingene til at fungere igen og kan se tilbage på stor aktivitet. Hver tirsdag er der åbent for medlemmernes deltagelse i det lokalhistoriske arbejde. Det i lokalet på loftet ved plejehjemmet Kærbo i Ranum, sagde Inger Holmgaard i sin beretning.

Hun nævnte, at lokalhistorisk forening er meget interesseret i billeder fra Ranum by og omegn,  såvel nye som ældre.  Ikke nødvendigvis selve billederne, men det at få dem skannet ind og få at vide hvem personerne på billederne er, er af stor værdi for Ranum Lokalhistoriske Forening.

Kasserer Finn Espensen fremlagde regnskabet der viste et underskud i 2024 på kr. 1.673,65. Det var i høj grad grundet, at kontingentindbetalingerne i 2024 var betydeligt mindre end i 2023. Regnskabsåret 2024 sluttede dog af med en kassebeholdning på kr. 8.853,16.

Generalforsamlingen bestemte, at det årlige kontingent fastholdes til kr. 75.00 for personligt medlemskab og kr. 100.00 for et husstandsmedlemskab.

Der var genvalg til bestyrelsen af Inger Holmgaard og Chr. Ejner Madsen. Som suppleant var der genvalg til ”Kalle” Petersen. Nyvalgt suppleant blev Preben Mejlstrup. Til revisorposten var der genvalg af Ivar Lindhardt og som revisorsuppleant blev Hans Jørgen Christensen nyvalgt. 

Aftenen i Ranum Sognehus sluttede af med en film om det store arbejde, der var med bygning af Ranum Hallen. Et frivilligt stykke arbejde som involverede mange af Ranums borgere. En indsats som blev landskendt og hvor den kendte sportskommentator Gunnar Nu Hansen besøgte byggeriet og lavede en udsendelse herom.

En sjov oplevelse hvor der løbende blev kommenteret på, hvem personerne var og korte kommentarer fulgte med de forskellige.

Afslutningsvis blev der vist annoncer fra forskellige forretninger i Ranum by. Det fra dengang der var et rigt forretningsliv i Ranum.


Der var et pænt fremmøde ved Ranum Lokalhistoriske Forenings generalforsamling i sognehuset. Foto: Heine Pedersen
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler