Malene Bonderup Wennerlin fejrer 25 år i Kulturskolen Vesthimmerland
Den 1. februar fejrede Malene Bonderup Wennerlin 25 års jubilæum som ansat i Kulturskolen Vesthimmerland.
Malene startede som underviser i sang, børnemusik og klaver ved Løgstør Musikskole. Her blev hun leder i 2004 og i forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007 blev hun Souschef i det, der nu hedder Kulturskolen Vesthimmerland.
Malene har med sit professionelle engagement og kendskab til Vesthimmerland ydet en stor indsats for at udvikle musik og kulturtilbud til børn og voksne.
Vesthimmerlands Kommune og Kulturskolen sender Malene en stor tak for de første 25 år og glæder sig til den kommende tid hvor Kulturskolen flytter ind i ALFA.