Støvring i vækst: Bymidten som hjertet i ny bystrategi
Når byrådet i Rebild Kommune holder møde den 27. februar 2025 skal de blandt andet behandle en beslutningssag: Forslag til bystrategisk hovedgreb for Støvring
Forvaltningen har udarbejdet et forslag til et bystrategisk hovedgreb for Støvring. Heri beskrives intentionerne for den fremadrettede byudvikling for Støvring og rollefordeling mellem midtbyen og øvrige eksisterende og kommende kvarterer. Formålet er at give et overblik og en samlet retning for byens udvikling.
Bilag 1 – Forslag til bystrategisk hovedgreb for Støvri…
Text: Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget, Byrådet
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og byråd anbefaler, at godkende forslag til bystrategisk hovedgreb for Støvring.
Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 4. februar 2025, pkt. 23:
Anbefales godkendt.
Beslutning fra Økonomiudvalget, 12. februar 2025, pkt. 29:
Indstilles til byrådets godkendelse.
Jeppe Ugilt Hansen (UP) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Sagsfremstilling
Over de seneste 10 år har der i Støvring været en befolkningstilvækst på mere end 30 % og den positive udvikling forventes at fortsætte. Dette sætter krav til byens fremtidige planlægning og udvikling. Derfor har forvaltningen i samarbejde med en rådgiver udarbejdet et forslag til et bystrategisk hovedgreb for Støvring, der ses i bilag 1.
Formålet med et bystrategisk hovedgreb for Støvring er dermed at samle de igangværende strategiske indsatser, såvel som kommende, under et fælles perspektiv på byens udvikling som helhed. Dette ses i bilaget på side 5, hvor det bystrategiske hovedgreb illustreres som en overlægger, der favner allerede udarbejdede planer for eksempelvis Ådalen og Højdal samtidig med at det skal være et pejlemærke for kommende planer for midtbyen såvel som kommende områder og kvarterer. Det bystrategiske hovedgreb for Støvring forventes indarbejdet i den kommende planstrategi, der sætter retningen for den fremtidige udvikling af kommunen.
Det bystrategiske hovedgreb omfatter følgende seks trin:
- Den levende bymidte. Denne skal være centrum for en by i vækst og for det gode hverdagsliv.
- Nye boligområder forsyner bymidten. Med flere mennesker i hverdagen, der bidrager til liv i bymidten.
- Landskabet som rygrad. Det blå og grønne binder byen sammen og gør naturen nærværende i hverdagen
- Hverdagsliv, der samler sig. Hverdags- og fritidstilbud bindes tættere sammen, skaber nyt byliv og kobles på den grønne struktur.
- Forandringer, der fortætter. Flere nye boligtyper tæt på bymidten, som understøtter hverdagens byliv.
- Gode forbindelser. Skaber sammenhæng i hele byen og binder nye områder sammen med bymidten.
Dermed tager det bystrategiske hovedgreb udgangspunkt i at skabe et hierarki for byens mødesteder, hvor bymidtens udvikling først og fremmest skal styrkes. Heri er midtbyen tænkt som hjertet i byens udvikling og der er dermed indtænkt en klar rollefordeling mellem midtbyen, det kommende Støvring Højdal og byens øvrige kvarterer.
Denne rollefordeling kan illustreres ved at tænke på Støvring midtby som byens mødested, hvor vi handler og går til koncerter, mens Støvring Højdal bliver hverdagens mødested hvor vi dyrker sport og går i skole. ’Støvring midtby – mere for flere’ skal bidrage til at skabe en aktiv og levende bymidte og dermed understøtte en klar prioritering af bymidten som centrum for byens vækst og det gode hverdagsliv.
Bymidten skal drage fordel af tilflytningen fra nye boliger og boligområder, der bidrager til at styrke livet og aktivitetsniveauet i centrum. Samtidig skal byens unikke landskabelige kvaliteter udnyttes på nye måder for at skabe en mere attraktiv og sammenhængende by. En helhedsorienteret tilgang, hvor der etableres klare forbindelser mellem byens områder, skal bidrage til at styrke både den lokale identitet og udviklingen af nye fællesskaber.
Her bliver det essentielt, at nye boligområder anlægges i tæt samspil med Mastrup Ådal og bygges i forlængelse af byen, for at styrke en sammenhængende bystruktur. Byen knyttes tættere sammen ved en fokus på gode stier og rekreative forbindelser i det grønne.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
