ForsideMariagerfjordMariagerfjord Kommune søger: Vagerbetjent – Skibsfører i Mariagerfjord

Mariagerfjord Kommune søger: Vagerbetjent – Skibsfører i Mariagerfjord

JOBANNONCE: Vagerbetjent – Skibsfører i Mariagerfjord

Er du den der kan bidrage til, at der sikkert kan navigeres gennem Mariager Fjord, så har du muligheden for at blive en del af Fjordudvalget. 

Vi har brug for dig, som søger et spændende og alsidigt job og gerne vil arbejde til lands og til vands med håndværksmæssige og praktiske opgaver, og som har erfaring med at sejle.

Om Jobbet
Vi søger en åben, engageret og fleksibel vagerbetjent, der har hænderne skruet rigtig på, som har evne til at håndtere udfordringer med ro og være proaktiv i at finde gode løsninger, især når tingene ikke går som planlagt.

Fjordudvalget varetager forvaltningen af sejlløbet i Mariager Fjord, herunder oprensning og isbrydning i sejlløbet mellem Hobro og Kattegat, samt drift og vedligehold af pejlemærker som bøjer, båker og fyr. Arbejdsopgaverne består af vedligehold af skibe og andre faciliteter både på land og i fjorden. Der er også tale om kontakt med underleverandører, lods og værft, samt kontakten til Søfartsstyrelsen for at sikre og varetage, at regler og love overholdes, så man således kan navigere sikkert gennem fjorden.

Vi tilbyder et spændende og alsidigt job
I Fjordudvalget har vi en bred opgaveportefølje, med varierende opgaver og faglige udfordringer, der løses i samarbejde med en kollega. Som vagerbetjent er du med til, at vedligeholde fjordens udstyr og bidrage med overordnede og langsigtede input til planlægning af investeringer i udstyr og nødvendige tiltag, med det formål, at sikre sejladsen på fjorden. 

Du kan se frem til:

  • En arbejdsplads, hvor dialog og frihed under ansvar vægtes højt. 
  • Et job med stor indflydelse på planlægning og udførsel af opgaver.
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling.
  • Et uformelt arbejdsklima, hvor tillid, tryghed og arbejdsglæde er i fokus.
  • Mange arbejdsdage i naturen i al slags vejr.

Vi forventer at du:  

  • Har en relevant uddannelse eller mindst et teknisk eller maritimt certifikat; er du håndværker, er det også værdsat.
  • Gennemfører den nødvendige uddannelse, herunder godkendelse af søfartslægen.
  • Spreder glæde og skaber energi omkring dig.
  • Forstår at balancere dialog og samarbejde og mestrer de gode relationer.
  • Kan bevæge dig i højderne.
  • Er indstillet på forskudte arbejdstider, særligt i vinterperioden.
  • Har flair for IT og digitale værktøjer samt økonomisk forståelse.

Kan du se dig selv hos os?
Hvis du kan se dig selv hos os, så send din ansøgning, CV og relevante bilag via Mariagerfjord Kommunes hjemmeside.

Der er ansøgningsfrist senest den 4. marts 2025.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 17. marts  2025.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår og i forhold til relevante kvalifikationer, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.

Din primære arbejdsplads vil være Fjordudvalget, Fiskerihavnsvej 22, 9560 Hadsund, men der må dog forventes arbejdsdage i hele kommunen og på vandet.

Ansættelse så hurtigt som muligt dog seneste 1. maj 2025.

For at være ansat hos Fjordudvalget skal du have MitID.

Vil du vide mere?
Kontakt Lars Højmark, Fagchef for Teknik og Miljø på telefon 2119 0938.

Søg jobbet her

Skriv gerne i din ansøgning, at du fandt jobbet på Himmerlandsposten.dk


Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler