ForsideVesthimmerlandVemod og glæde på samme tid for sognepræst Pernille Vigsø Bagge

Vemod og glæde på samme tid for sognepræst Pernille Vigsø Bagge

Vemod og glæde på samme tid for sognepræst Pernille Vigsø Bagge

Den meget afholdte sognepræst Pernille Vigsø Bagge holder søndag, den 16. februar til stor ærgrelse for mange kirkegængere sidste prædiken som præst i Løgstør -Aggersborg-Kornum og Løgsted Pastorat. Det sker i Løgsted Kirke kl. 09.30 og i Løgstør Kirke kl. 11.00. To gudstjenester der forventes fuldt hus til. Det samme ved en efterfølgende afskedsreception i Løgstør Sognehus.

Sognepræst Pernille Vigsø Bagge har efter knap 10 år søgt nye udfordringer og har fra 1. marts 2025 fået en stilling som præst for børn og unge med særlige behov i Budolfi Provsti, Aalborg. Herudover skal hun også bistå som præst ved Hans Egedes Kirke på Grønlandstorv i Aalborg.

Det bliver et savn for mange kirkegængere i Løgstør og omegn. Pernille Vigsø Bagge er en meget afholdt præst. Hun er den, som mange vil betro sig til, ynder at lytte til, som har et indgående kendskab til Løgstør og derfor kender rigtig mange af borgerne. Det betyder, at hun til taler ved begravelser kan mindes mange med sjove oplevelser.

Men med tankerne om at en evangelisk-luthersk folkekirke bygger på tro, håb og kærlighed er budskabet altid ”vi ses igen”, så er der mange der ser frem til, at det også gælder for en ny periode for Pernille Vigsø Bagge i Løgstør.

Pernille Vigsø Bagge er i Løgstør kendt for mange ting. Det var hende, der som en rebelsk SF’er blev valgt til kommunalbestyrelsen i Løgstør kommune. Senere til byrådet i Vesthimmerlands Kommune og herefter som folketingsmedlem. En politisk karriere hvor hun satte sit fingeraf-

tryk på mange sager. Borgmesterposten i Vesthimmerlands Kommune lokkede, men på trods af et kanonvalg lykkedes det ikke at nå titlen.

På Christiansborg var Pernille Vigsø Bagge kendt som en ildsjæl. En person som varetog de svageste interesse. Sager som hun var vedholdende over for, så borgerne vidste, at når hun gik ind i en sag, så skete der noget med den. En tid i folketinget som hun kan huske tilbage på som værende en udfordring. At skulle forlade sin familie med to børn og mand i Løgstør for at bo flere dage i København var svært. Derfor valgte hun at gå nye veje. Hun gjorde sit teologstudium færdigt og fik stillingen som sognepræst ved Løgstør-Aggersborg-Kornum og Løgstør Pastorat.

Efter ordination i Viborg Domkirke startede Pernille Vigsø Bagge sin gerning op i pastoratets kirker.  Men i 2021 kom hun på deltid, da hun blev valgt som formand og hovedbestyrelses-medlem for præsteforeningen. Et arbejde hun har passet med stor iver og til stor tilfredshed for medlemmerne.

Ved opslag fra Præsteforeningen lægger Pernille Vigsø Bagge ikke skjul på, at det har været en svær beslutning at sige farvel til jobbet i Løgstør. Hun udtrykker dog, at hun både er vemodig og glad på samme tid. At skulle sige farvel til arbejdet i Løgstør er svært, men udfordringerne med det nye arbejde er store og spændende.

-Men det betyder også et vemodigt og tungt farvel til præsteembedet i Løgstør, Aggersborg, Kornum og Løgsted sogne, hvor fantastiske kollegaer, gode menighedsråd og imødekommende sognebørn og kirkegængere har fyldt dagene med indhold, mening, smil og lærerige udfordringer igennem 10 år. 

TAK af hele mit hjerte for, at jeg har fået lov til at være jeres præst gennem sorger og glæder. 

Tak for alle gode samtaler, oplevelser og venskaber, siger sognepræst Pernille Vigsø Bagge i Præsteforeningens opslag.

Viborg Domkirke var ved ordinationen fyldt til bristepunktet. Det forventes kirkerne i Løgsted og Løgstør også at være på søndag. Foto: Heine Pedersen
Pernille Vigsø Bagge ses har ved ordinationen i Viborg Domkirke i maj 2015. Herefter tiltrådte hun embedet i Løgstør. Foto: Heine Pedersen
Det var et stort spring fra at være Folketingsmedlem til her at være centrum i ordination i Viborg Domkirke. Foto: Heine Pedersen
Michael Bagge har gennem mange år været en trofast støtte for Pernille Vigsø Bagge. Foto: Heine Pedersen
Forfatter jobbet har hun også beskæftiget sig med. Her ses hun sammen med gruppen af Løgstør folk, for hvilke hun skrev bogen Klasse A. Foto: Heine Pedersen
Pernille Vigsø Bagge er trådt frem i mange sammenhænge. Her i Løgstør Revyen som hun både optrådte i og skrev tekster til. Foto: Heine Pedersen
Pernille Bagge er en fantastisk taler, der forstår at lægge trykket de rigtige steder. Foto: Heine Pedersen
Det lykkedes ikke for Pernille Vigsø Bagge at få stemmer nok til at erobre borgmesterposten for Vesthimmerlands Kommune. Den gik til Per Bach Lauersen, som hun her ses samme med. Foto: Heine Pedersen
Pernille Vigsø Bagge har altid været klar til at bakke op om gode tiltag. Her er det sammen med folketingskollegaen Bjarne Laustsen og værtsparret fra Trend Kro. Foto: Heine Pedersen
På trods af politisk uenighed har Pernille Vigsø Bagge og tidligere formand for Folketinget Christian Mejdal, haft et godt samarbejde. Foto: Heine Pedersen
Villy Søvndal og Pernille Vigsø Bagge var partikammerater i Folketinget. Foto: Heine Pedersen
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler