74-årig cyklist omkommet efter påkørsel i Hobro
Nordjyllands Politi oplyser, at en 74-årig mand fra Hobro har mistet livet efter en trafikulykke på Nordre Ringvej. Ulykken skete, da cyklisten kørte i østlig retning og blev påkørt bagfra af en minibus.
Politiet og en bilinspektør har afsluttet undersøgelserne på stedet, og de pårørende er blevet underrettet.
Nordjyllands Politi bekræfter, at manden afgik ved døden som følge af sine kvæstelser.
LÆS OGSÅ: Cyklist ramt af bus ved Hobro – politi og ambulance på stedet