Cyklist ramt af bus ved Hobro – politi og ambulance på stedet
OPDATERING: 74-årig cyklist omkommet efter påkørsel i Hobro
Nordjyllands Politi oplyser her til formiddag kl. 10.57 på det sociale medie X, at de er til stede på Nordre Ringvej ved Tobberupvej, hovedvejen ind til Hobro, hvor en cyklist er blevet ramt af en bus.
Ifølge politiet er cyklisten formentlig alvorligt tilskadekommen. Ambulancepersonale arbejder på stedet, og der er kun én farbar kørebane, hvilket kan give trafikale udfordringer i området.
Bilister opfordres til at vise hensyn og følge anvisninger fra myndighederne.
Nordjyllands Politi har endnu ikke meldt yderligere ud om omstændighederne omkring ulykken.