ForsideRebildBogby9520 tager ansvar: Nu er de frivillige demensvenner

Bogby9520 tager ansvar: Nu er de frivillige demensvenner

Bogby9520 tager ansvar: Nu er de frivillige demensvenner

En stor flok frivillige var forleden mødt op i Bogby-butikken i Skørping for at blive klogere på, hvordan de som forening kan tage hensyn til mennesker med demens.

De blev undervist af Henrik Østergaard, der er frivillig demensven-instruktør. Henrik fortalte blandt andet om demenssymbolet “håndsrækningen”. Symbolet bæres af mennesker med demens og signalerer til omgivelserne, at her skal der tages særligt hensyn.

Henrik brugte en bogreol som metafor for demens. Han forklarede, at når demens sætter ind, er det de nyeste bøger på de øverste hylder, der først falder ud. Det vil sige, at den nyeste viden og de nyeste oplevelser glemmes først, mens ældre minder forbliver længe, som bøgerne på de nederste hylder. Til gengæld er følelserne stabile og uforanderlige, som bøgerne på en godt sammentømret bogreol.

Henrik var ledsaget af Rebild Kommunes demenskoordinator, der supplerede undervisningen med stor faglig viden og information om kommunens tilbud til mennesker med demens og deres pårørende.

Vil du vide mere om Rebild Kommunes tilbud, kan du finde information her: rebild.dk/demens.

LÆS OGSÅ: Hvordan har du det?

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler