Uønsket gæst i villa på Hobrovej
Himmerlands Politi har modtaget en anmeldelse om et indbrud i en villa på Hobrovej i Støvring. Ifølge politikommissær Mikkel Brügmann fandt indbruddet sted mandag d. 3. februar i tidsrummet mellem kl. 18 og 21.40.
Gerningspersonen har skaffet sig adgang ved at opbryde et vindue, og der er blevet stjålet smykker samt muligvis kontanter.
Politiet opfordrer borgere, der har set eller hørt noget mistænkeligt i området, til at tage kontakt på telefon 114.