ForsideRebildKonservative i Rebild har de første 8 kandidater på plads

Konservative i Rebild har de første 8 kandidater på plads

Konservative i Rebild har de første 8 kandidater på plads

7 kandidater til det kommende kommunalvalg blev valgt i forbindelse med den ordinære generalforsamling mandag den 27. januar. De supplerer Nicolai Niemann, der blev valgt som borgmesterkandidat for det Konservative Folkeparti i 2024.

Jeanette Sagan er valgt som nr. to på listen. Jeanette er i nuværende periode formand for Ældre- Pleje- og Omsorgsudvalget og har med sine 12 år i byrådet også erfaring fra blandt andet Sundhedsudvalget og Teknik- og Miljø. 

Mads Holm Danielsen, Birgitte Wilsted Simonsen, Emilie Aalestrup, Kim Hornbech, Søren Timmermann Olesen og Peter Bak er de øvrige navne på listen. Dermed er de første 8 navne på kandidatlisten på plads. Hen over foråret vil partiet præsentere kandidaterne på de følgende pladser.

Det Konservative Folkeparti stiller allerede nu med et særdeles erfarent hold. Mads Holm Danielsen og Birgitte Vilsted Simonsen har været medlem af byrådet de seneste fire år, hvor Emilie Aalestrup og Kim Hornbech begge har været stedfortrædere i nogle perioder. Peter Bak har tidligere været medlem af kommunalbestyrelsen og er altså nu på vej tilbage i politik. ”Som formand er jeg stolt af at kunne præsentere en række yderst kompetente både nye og erfarne kandidater med vidt forskellig alder, job og geografisk tilknytning rundt i kommunen, og jeg er sikker på, at Det Konservative Folkeparti med et så stærkt kandidathold også i den kommende byrådsperiode vil få en afgørende stemme i udviklingen af Rebild”, udtaler den genvalgte formand Lasse Brunø.

På generalforsamlingen blev Lasse Brunø genvalgt som formand og Karen Eriksen valgt som ny næstformand. I et valgår er der nok at tage fat på, så generalforsamlingen valgte at udvide bestyrelsen med yderligere to medlemmer, hvor genvalgte Henrik Degn og Kim Christensen fik følgeskab af Anja Thomadsen og Allan Rank. Holger Pedersen ønskede ikke genvalg og har efter mere end 30 år i politik valgt at gå på pension.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler