ForsideRebild129.452 kr. og en Trabant: Fremtiden for Gelenaus Venner i Rebild Kommune

129.452 kr. og en Trabant: Fremtiden for Gelenaus Venner i Rebild Kommune

129.452 kr. og en Trabant: Fremtiden for Gelenaus Venner i Rebild Kommune

Kultur- og Fritids- og Sundhedsudvalget i Rebild Kommune skal på udvalgsmøde den 5. februar 2025 bl.a. behandle en beslutningssag: Ansøgning fra Foreningen Gelenaus Venner

Foreningen Gelenaus Venner sender ansøgning om overdragelse af Venskabsbyarbejdsgruppens aktiver, herunder ikke forbrugte midler samt gaver modtaget fra Gelenau, heriblandt en Trabant.

Gelenaus Venner Vedtægter 2024 (2).pdf
Gelenaus Venner stiftende generaldforsamling.pdf
Ansøgning Gelenaus Venner
Fakta om juletur m.m. Gelenau.docx
Udkast Aftale om overdragelse af aktiver
Budget Gelenaus Venner 3.1.1 (1) (2).xlsx

Text: Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget

Indstilling: Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritids- og Sundhedsudvalget over for Økonomiudvalg anbefaler at:

  • uden præjudice, godkende overdragelsen af aktiver til “Foreningen Gelenaus Venner”, under hensyn til den særlige interesse for at videreføre samarbejdet
  • uden præjudice, godkende forslag til årlige rater efter den skitserede plan
  • overskud i tilfælde af foreningens nedlæggelse i perioden frem til 2029, tilfalder Rebild kommune

Sagsfremstilling
Byrådet godkendte på deres møde, den 2. marts 2023 at opsige Venskabsbysamarbejdet med Gelenau officielt med udgangen af 2024, herunder at Venskabsbygruppen udpeget af Byrådet blev nedlagt.

Samarbejdet mellem daværende Skørping kommune og byen Gelenau startede i 1995 og havde til formål at fremme forbindelser mellem ungdom, foreninger, erhverv og turisme.

Det blev aftalt, at for at opnå en god afslutning af samarbejdet kunne Venskabsbygruppen disponere over de overførte midler på ca. 128.000 kr. fra tidligere år, til afvikling af allerede planlagte aktiviteter i 2023 og 2024. Herefter vil samarbejdet i sin nuværende form blive afsluttet. Hvis der viser sig interesse, så kan venskabsbyarbejdsgruppens aktiviteter videreføres i en anden form.

“Forening for Gelenaus Venner”:
Repræsentanter fra den politiske udpegede venskabsbygruppe har i efteråret 2024 oprettet en ny “Forening for Gelenaus Venner”, som ønsker at videreføre aktiviteter og venskabsbysamarbejdet med Gelenau. Foreningen har kontaktet Borgmesteren i Gelenau, der ser frem til et fortsat samarbejde med foreningen.

Foreningen er oprettet på stiftende generalforsamling, den 13. november 2024. Vedtægterne for foreningen er vedlagt som bilag 1.

“Foreningen for Gelenaus Venner” ønsker, at få mulighed for at disponere over ikke forbrugte midler til deres videre arbejde samt at få overført gaver modtaget af Gelenau, herunder en bil mrk. Trabant til brug for foreningens aktiviteter. Ansøgning og status fra juleturen 2024 er vedlagt som bilag 2.

Gaver:
Gaver der er skænket til daværende Skørping kommune af byen Gelenau, har typisk bestået af lokalt håndværk i form af træskærerarbejde o.lign., men der blev i 1998 doneret en brugt bil af mærket Trabant. Trabanten er en gave til Skørping Kommune fra Gelenau. Bilen blev hentet af politibetjent Karl Johan Klemmensen, der på daværende tidspunkt var lokalbetjent i Skørping. Det er et fåtal af personer, der kan køre bilen. Bilen har prøveplader på, når den udlånes og skal køres et sted hen. Bilen er blandt andet blevet brugt til byfester og hver gang blevet kørt af Klemmensen. Trabanten er hvid og der er sat et skilt på med politi og der er ligeledes blå blink på.

Trabanten har ligeledes været udlånt til Niels Moss “Rebildcenteret” i forbindelse med en udstilling om den kolde krig. Aftalen om udlån er ophævet og bilen flyttet tilbage til sit opbevaringssted, ved Thygesens bussers garageanlæg i Terndrup. Repræsentanter fra venskabsbyarbejdsgruppen har forestået opsyn og vedligeholdelse af bilen uden beregning, men da bilen er af ældre dato og standen afspejler dette, vurderes den ikke at have en markedsmæssig værdi, idet bilen ikke kan typegodkendes og indregistreres. Det vurderes at bilen med fordel kan indgå i “Foreningen Gelenaus Venner” aktiver og derved sikres, at anvendelsen af bilen videreføres indtil bilen ikke længere er egnet til kørsel. Udkast til aftale vedr. overdragelse af aktiver er vedlagt som bilag 3.

Økonomi:
Ved regnskabsafslutningen for 2024 er der for Venskabsbyarbejdsgruppen et mindreforbrug svarende til 129.452. Kr.

“Foreningen Gelenaus Venner” ønsker at få udbetalt det opsparede mindreforbrug i rater til deres videre samarbejde med Gelenau. Foreningen har fremsendt budget, se bilag 4 hvor de årlige rater tager hensyn til opstart af foreningen og det videre samarbejde.

Foreningen ønsker mindreforbruget fordelt med:

ÅrÅrlig rate
202550.000 kr.
202625.000 kr.
202725.000 kr.
202815.000 kr.
202914.452 kr.
Ialt129.452 kr.

Forvaltningen gør opmærksom på, at den nyoprettede forening ønsker, at videreføre det gode samarbejde med repræsentanter fra Gelenau gennem udveksling af samfundforhold og læring med institutioner og foreninger målrettet børn, unge og ældre. Derudover henleder Forvaltningen opmærksomheden på, at der ikke tidligere har været lignende situationer, hvor et venskabsbysamarbejde ophører med et mindreforbrug.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler