ForsideVesthimmerlandGodkendelse af udkast til Sundhedsberedskabsplan Vesthimmerland

Godkendelse af udkast til Sundhedsberedskabsplan Vesthimmerland

Godkendelse af udkast til Sundhedsberedskabsplan Vesthimmerland

Vesthimmerlands Kommune er forpligtet til at planlægge et beredskab på sundhedsområdet jævnfør Sundhedslovens § 210, Beredskabsloven samt bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskab. Byrådet skal en gang i hver valgperiode udarbejde og vedtage en plan for sundhedsberedskabet.

Forvaltningen har udarbejdet udkast til en fælles sundhedsberedskabsplan for Vesthimmerlands Kommune, Mariagerfjord Kommune og Rebild Kommune – vedlagt som bilag. Godkendelse af udkast til Sundhedsberedskabsplan Vesthimmerland er på dagsordenen når Sundhedsudvalget holder møde den 29. januar 2025.

Den fælles Sundhedsberedskabsplan er udarbejdet på baggrund af de tre kommuners eksisterende planer og opdateret i henhold til Sundhedsstyrelsens nyeste vejledning.

Den fælles Sundhedsberedskabsplan foreslås nu sendt i høring ved Ældrerådet, Handicaprådet, kommunernes samarbejdspartnere i klynge syd, Region Nordjylland samt Sundhedsstyrelsen. 

Baggrund
Sundhedsberedskabsplanen skal sikre rammer for effektiv håndtering af ekstraordinære hændelser på sundhedsområdet. Sundhedsberedskabsplanen er en delplan til den samlede beredskabsplan i kommunerne – Plan for fortsat drift.

Vesthimmerland, Rebild og Mariagerfjord Kommuner har for første gang udarbejdet en fælles plan for kommunernes sundhedsberedskab. Baggrunden for samarbejdet er en vurdering af, at det er hensigtsmæssigt i forhold til geografisk placering, sammenfaldende interesser og mulige synergier i forbindelse med håndtering af sundhedsberedskabet ved ekstraordinære hændelser inden for sundhedsområdet. 

I de eksisterende tre sundhedsberedskabsplaner har der været en samarbejdsaftale mellem de tre kommuner med forpligtigelse til gensidigt at hjælpe hinanden i krisesituationer, denne forpligtigelse fastholdes i den fælles plan. 

Sundhedsberedskabsplanen sætter rammen for den organisering, der aktiveres i regi af Sundhedsberedskabet for at imødegå en hændelse. I Sundhedsberedskabsplanen er der udarbejdet en fælles risikoanalyse og på baggrund af denne er der udarbejdet indsatsplaner for de hændelser, der vurderes at være mest sandsynlige i den nuværende periode:

  • Smitsomme sygdomme  
  • Lægemiddelberedskab og medicinsk udstyr
  • Ekstraordinær udskrivelse, herunder kapacitetsudvidelse
  • Psykosocial-indsats
  • Forsyningssvigt
  • Ekstremt vejr
  • Genhusning ved brand
  • CBRNE-hændelser

Hver kommune udarbejder lokale action cards under hver indsatsplan. Action cardsene beskriver, hvordan hændelsen løses konkret i den enkelte kommune, hvilke opgaver der skal løses og hvem der har ansvaret. Arbejdet med disse igangsættes i den enkelte kommune under høringsprocessen og er således ikke en del af høringen af den overordnede fælles Sundhedsberedskabsplan. 

Sundhedsberedskabsplanen skal inden endelig godkendelse i Byrådet sendes i høring hos relevante parter.

Forventet konsekvens Ingen bemærkninger.

Organisering og kommunikation
Sundhedsberedskabsplanen sendes i høring hos:

  • Ældrerådet
  • Handicaprådet
  • Sundhedsstyrelsen
  • Region Nordjylland
  • Kommunernes samarbejdspartnere i Klynge Syd

Lovgrundlag Sundhedsloven § 210.
Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet nr. 971 af 28/06/2016. 

Økonomi Ingen bemærkninger. 

Procesplan
Sundhedsberedskabsplan sendes i høring ved nabokommunerne, Region Nordjylland og Sundhedsstyrelsen med høringsfrist den 30. april 2025.

Sideløbende arbejdes der lokalt med udarbejdelse af lokale action cards (opdatering på baggrund af eksisterende actions cards).

Modtagne høringssvar indarbejdes, efter relevans, efter d. 30. april 2025 i den fælles Sundhedsberedskabsplan .

Endelig godkendelse af planen forventes i Sundhedsudvalget og Byrådet i Juni 2025. Ved den endelige godkendelse vil action cards for Vesthimmerlands kommune også medfølge. 

Sagen afgøres i Byrådet via Sundhedsudvalget. 

Indstilling at udkast til Sundhedsberedskabsplan sendes i høring ved kommunernes samarbejdspartnere i klynge syd, Ældrerådet, Handicaprådet, Region Nordjylland og Sundhedsstyrelsen med høringsfrist den 30. april 2025. 

Bilag
Sundhedsberedskabsplan Vesthimmerlands Kommune (Klyngesamarbejde)2025

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler