Ny stedfortræder skal findes for Jens-Henrik Kirk
Byrådet valgte i det konstituerende møde 9. december 2021 medlemmer og personlige stedfortrædere til valgbestyrelsen, og besluttede samtidig at valget gælder for hele valgperioden.
Christian Johnson (C) blev valgt som stedfortræder for Jens-Henrik Kirk (C), og da Christian Johnson er udtrådt af Byrådet, skal der vælges en ny stedfortræder. Valg af ny stedfortræder vil ske på byrådsmødet den 29. januar.
Indstilling Borgmesteren indstiller til Byrådet:
- At der vælges en stedfortræder for Jens-Henrik Kirk (C).
- At valget gælder for resten af valgperioden.
Sagsfremstilling
Valgbestyrelsen består af fem medlemmer og fem stedfortrædere. Følgende er valgt:
Medlem | Stedfortræder |
Mogens Jespersen (V) | Per Laursen (V) |
Henrik Sloth (V) | Lone Sondrup (V) |
Jens-Henrik Kirk (C) | vakant |
Leif Skaarup (A) | Trine Blaabjerg (A) |
Jens Riise Dalgaard (A) | Mette Binderup (A) |
Jævnfør styrelseslovens § 28, stk. 1, besættes den ledige plads af den gruppe, der foretog det oprindelige valg (C-D-O-V). Det er i den forbindelse uden betydning, at valggruppen siden er ændret ved, at D ikke er repræsenteret i Byrådet mere. Det er op til de resterende partier at aftale, hvem der skal vælges til de ledige pladser.
Gruppen har meddelt, at Simon Linde (C) udpeges som stedfortræder for Jens-Henrik Kirk (C).