Musikalske talenter giver koncert i Overlade Kirke
Duoen Ester Brohus og Knud Møller har startet en ny turne op. Her bliver der mandag den 3. februar 2025 et besøg i Overlade Kirke kl. 19.00. De to musikalske genier vil her præsentere nyere sange, ældre hits, favoritterne og numrene med den gode historie.
De to kunstnere har i 20 år kendt hinanden. Venskabet kom i gang, da guitarist Knud Møller flyttede til Hedensted, hvor Ester Brohus har boet i over 40 år. Da hun fik kendskab til hans ankomst til byen, besøgte hun ham på hans nye bopæl medbringende en flaske vin.
Det blev starten på mange års venskab og musikalsk samarbejde. I starten af deres bekendtskab kom albummet ”Poor Pretty Little Me” på banen med guitarist Knud Møller som producer. En plade der høstede ikke mindre end hele tre Grammys.
Ester Brohus er kendt som mange års countrysanger og samarbejdet mellem de to musikalske venner har kastet meget af sig. De har haft et utal af projekter, rejser og musikalske arrangementer gennem tiden. Et samarbejde som I, der møder op i Overlade Kirke, vil kunne få meget glæde af.