Gratis kursus: Bliv kriseparat med Ældre Sagen Arden
Ældre Sagen Arden sætter fokus: Kriseparat – lær at klare dig selv i tre døgn
Beredskabsstyrelsen anbefaler nu borgerne i Danmark at være bedre forberedt på kriser og opbygge et hjemmeberedskab, så de enkelte husstande er forberedte på kriser. Ældre Sagen Arden får besøg af en frivillig underviser fra Beredskabsforbundet.
“Kriseparat – Klar dig selv i tre døgn” understøtter myndighedernes anbefalinger og giver viden, praktiske anvisninger og tips til at forberede sig på en krise med særligt fokus på forsyningssvigt. For hvad er konsekvenserne, hvis strøm, internet, varme og vand sætter ud i flere dage?
Kurset kommer også omkring, hvordan naboer kan samarbejde og hjælpe hinanden – og hvordan man kan sikre sin bolig. Alle kursister får “Min tjekliste” med hjem. Den hjælper med at skræddersy et hjemmeberedskab, som passer til den enkelte husstand, og med at holde det ved lige. For det er først, når vi rent faktisk er forberedte, at vi bidrager til at styrke vores fælles samfundssikkerhed.
Kurset er GRATIS.
Sted:
Kulturhuset Arden, onsdag den 19. februar 2025.
Tid: Kl. 14-16.
Målgruppe: Voksne.
Undervejs serveres kaffe og småkager.
Tilmelding senest den 16. februar på hjemmesiden (klik her) eller til Lone Juelsbo på 22 21 16 92, gerne på SMS.