ForsideVesthimmerlandForeninger i Aars søger støtte til fælles lokale

Foreninger i Aars søger støtte til fælles lokale

Foreninger i Aars søger støtte til fælles lokale

Ansøgning om huslejetilskud til fælles lokale for byens foreninger i Aars er på dagsordenen når Økonomiudvalget i Vesthimmerlands Kommune holder møde den 15. januar 2025.

Administrationen har modtaget en ansøgning om årligt huslejetilskud fra Aars Borgerforening, Turistforening for Aars og omegn samt Aars Handel på 50.000 kr. plus moms til et fælles lokale til byens foreninger.

Ansøgningen samt henvendelse fra Aars Kirke er vedhæftet, og der skal tages stilling til, hvorvidt ansøgningen kan imødekommes.

Baggrund
I forbindelse med opbygningen af Danmarks Smukkeste Juleudstilling i den gamle Aars Svømmehal, der blev skabt af mere end 400 frivillige, er der i Aars opstået et fællesskab, som Aars Borgerforening, Turistforening for Aars og omegn samt Aars Handel ønsker at bygge videre på.

Konkret ønsker initiativtagerne at skabe et fysisk sted i Aars, hvor forskellige foreninger og frivillige kan mødes i et fælles og inspirerende miljø. Ligeså ønsker initiativtagerne at oprette frivillige grupper, der ønsker at bidrage til fællesskabet ved at løse opgaver, der gavner byen. Af eksempler nævner ansøgningen bl.a. løbende vedligeholde af anlægget samt løbende at holde byen pæn og ren.

Aars Kirke har via Søster Kathinkas Fond fået bevilliget midler til en deltidsmedarbejder, der skal skabe et mødested for sårbare og ensomme borgere. Her vil medarbejderen kunne sørge for kaffe og tage sig tid til en samtale. Dette initiativ vil være en oplagt del af et fælles lokale, hvor mange mennesker mødes på tværs af aktiviteter og interesser.

De bevilligede midler til Aars Kirke er tidsbegrænsede og skal være brugt inden medio 2027, hvorfor det haster med at komme i gang.

Sparekassen Danmark har tilbudt initiativtagerne et lokale i Aars Bymidte, som af initiativtagerne vurderes velegnet til ovenstående formål, og som der søges et årligt huslejetilskud til at afholde for at kunne realisere projektet.

Forventet konsekvens Ingen bemærkninger.

Organisering og kommunikation Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag Ingen relevant lovgivning.

Økonomi
Sparekassen Danmark har tilbudt initiativtagerne et lokale i Aars Bymidte til fordelagtige vilkår.

Lejen for lokalet udgør på 3.000 kr. pr. måned eksklusive forbrug, som anslås til yderligere cirka 1.000 kr. pr. måned.

På denne baggrund ansøger initiativgruppen Vesthimmerlands Kommune om et årligt huslejetilskud på 50.000 kr. inklusive moms for at sikre, at projektet kan realiseres.

Administrationen indstiller, at der gives tilsagn om huslejetilskud i 2025, og at tilskud fra 2026 og frem bringes ind i budgetforhandlingerne for 2026.

Udgiften for 2025 skal afholdes inden for Økonomiudvalgets eksisterende budgetramme.

Procesplan Ingen bemærkninger.

Sagen afgøres i Økonomiudvalget.

Indstilling at der gives tilsagn om huslejetilskud i 2025, og at huslejetilskud fra 2026 og frem bringes ind i budgetforhandlingerne for 2026.

Bilag
Ansøgning
Henvendelse fra Aars Kirke
Projektplan – Mødestedet.docx

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler