ForsideHimmerlandDestination Himmerland skyder 2025 i gang med bobler, priser og en 2...

Destination Himmerland skyder 2025 i gang med bobler, priser og en 2 meter høj tv-vært

Destination Himmerland skyder 2025 i gang med bobler, priser og en 2 meter høj tv-vært

Destination Himmerland er atter klar til at byde det nye år velkommen. Dette gøres traditionen tro med en nytårskur, hvor der igen i år vil være kransekage og bobler, fejring og hyldest af lokale helte, samt særligt besøg af tv-vært Christian Degn og Blomstermanden Johnny Haugaard.

Programmet er sat for en dag med fest og glæde, når Destination Himmerland byder erhverv og gode samarbejdspartnere velkommen til den traditionsrige nytårskur, der i år finder sted 20. januar i Messecenter Vesthimmerland i Aars. Dagen er en festdag, hvor Destination Himmerland takker for det forgangne år, samt giver de tilstedeværende et indblik i året, der netop er begyndt.

“Vi går et spændende år i møde, hvor vi fortsætter det gode arbejde med at udvikle turismen i Himmerland, fortæller de gode historier, sætter fokus på samarbejde og produktudvikling samt igangsætter nye projekter, der skal skabe værdi for turismeerhvervet i hele området”, siger Destinationsdirektør Johanne Bugge, der ser frem til at møde de mange samarbejdspartnere, der året rundt arbejder hårdt for at skabe gode oplevelser for gæsterne, og fremme Himmerland som turistdestination.

Som nævnt tidligere kommer der prominente gæster til Nytårskuren. Christian Degn, der især er kendt som tv-vært i programmer som “Hvem vil være millionær”, “Nybyggerne” og
“Hammerslag” vil denne dag sætte fokus på det gode værtskab. For hvordan er man egentlig en god vært? Ikke som tv-vært, men som vært for de mange gæster, der årligt lægger vejen forbi Himmerland.

Det vil Christian give sit besyv med på. For gæster har der været mange af – det kan de to andre oplægsholdere fortælle mere om, når Blomstermanden Johnny Haugaard og Handelschef v. Aars Handel, Jesper Nielsen indtager scenen. Det er nok ikke gået manges næse forbi, at der siden november har været en helt særlig udstilling i den gamle
svømmehal i Aars – nemlig Danmarks smukkeste juleudstilling “ENGLEN”. Johnny og Jesper
vil bl.a. fortælle om tilblivelsen af udstillingen, hvordan man engagerer hundredvis af frivillige, samt om den succes det har været for lokalområdet, at der i en periode på blot fem uger, har været knap 50.000 besøgende forbi den gamle svømmehal i midtbyen i Aars.

Himmerlandspriserne – En hyldest til de lokale helte
Igen i år er Nytårskuren omdrejningspunktet for en helt særlig hyldest. En hyldest til de lokale ildsjæle, der gør en stor indsats for turismen i Himmerland.

For tredje år i træk uddeler Destination Himmerland priserne for “Årets Ildsjæl 2024” og
“Årets Turismeindsats 2024” – og I kan stadig nå at stemme på dem, som I synes fortjener at vinde.

I kategorien “Årets Ildsjæl 2024” er de nominerede:

  • Erna Olsen, Live Musik i Hobro
  • Lars Bøgh Pedersen, amatørarkæolog og guide i og omkring Bramslev Bakker
  • Bente Kirkegaard Pedersen, Rold Storkro

    I kategorien “Årets Turismeindsats 2024” er de nominerede:
  • Kattegat Strand Camping
  • Folkene bag Danmarks Smukkeste Juleudstilling “ENGLEN” bl.a. Johnny Haugaard,
    Aars Handel, Aars Borgerforening, Aars Turistforening m.fl.
  • Limfjordsmuseet

    Sidste chance for at stemme er 17. januar 2025. Der kan stemmes på
    www.visithimmerland.dk/himmerlandsprisen – hvor der tilmed er mere info om de
    nominerede.

    Dagen er støttet gennem projektet Tilbage til Fremtiden gennem Danmarks
    Erhvervsfremmebestyrelse.
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler