ForsideRebildTeknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om håndtering af jordbunken i Hellum

Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om håndtering af jordbunken i Hellum

Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om håndtering af jordbunken i Hellum

På møde den 14. januar 2025, skal Teknik og Miljøudvalget i Rebild Kommune bl.a. behandle en beslutningssag: Muligheder i henhold til Initiativsag om jordbunke i Hellum

Sagen belyser baggrund og muligheder i henhold til initiativsag om fjernelse af jordbunke ved Hellum. Sagen genoptages, idet seneste behandling blev fremlagt som en orienteringssag. I nærværende sag træffes beslutning om anvendelse og tidsplan jf. beslutning i byrådet den 21. november 2024.

Text: Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget

En udnyttelse af det eksisterende friktionsfyld til adgangsvej og parkeringsplads ved den nye daginstitution i Skørping vil betyde, at den mængde friktionsfyld, der ellers skulle tilføres projektet, vil blive reduceret.

Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget træffer beslutning om

– at jorden fjernes og indbygges ved den nye børnehave i Skørping (option 1), byggeprogram forudsætter at jordarbejdet færdiggøres i juni 2025

– at de afledte udgifter til analyser og jordhåndtering indgår i økonomien for den nye børnehave

– at der uden ophold fremlægges en ny beslutningssag, såfremt jorden mod forventning ikke viser sig egnet til indbygning, inkl. en handleplan som kan sikre at jordbunken fjernes.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 5. november 2024, pkt. 155:
Taget til efterretning.
Administrativ bemærkning
Den Sociale Fællesliste har begæret sagen i byrådet.
Beslutning fra Byrådet, 21. november 2024, pkt. 134:
Sagen sendes tilbage til Teknik- og Miljøudvalget med henblik på en beslutning i forhold til anvendelse og tidsplan.
Maybritt Toft Pedersen (V), Anna Oosterhof (V), Michael Portefée P. Lex (B) deltog ikke i behandlingen af sagen.

Sagsfremstilling
Politisk forløb forud for denne sagsfremstilling

På Byrådets møde af d. 19. september 2024 Blev følgende punkt drøftet; Initiativsag: Anmodning om optagelse af punkt på byrådets dagsorden – fjernelse af jordbunke i Hellum.

Byrådets beslutning; “Byrådet drøftede sagen og besluttede at sende sagen til Teknik- og Miljøudvalget med henblik på at belyse sagen yderligere.”.

Historikken om jorden

Jordbunken ved Hellum stammer fra etableringen af en af etaperne i Støvring Ådale, nærmere bestemt strækningen fra Kronhjorten til syd for Mastrup Bækken, hvor man i udbygningen af Støvring Ådale udførte en forbelastning omkring Mastrup Bækken på denne strækning. Forbelastningen bestod af stabilt grus og friktionsfyld, og da vejstrækningen var færdig konsolideret, blev overhøjen af jorden fjernet.

Der blev forinden taget jordprøver af det overskydende materiale, og den del af jorden, der blev klassificeret som rent (2300 msvarende til 3700 tons), blev flyttet til midlertidigt depot i Porsborgparken i slutningen af 2020, med forventning om, at jorden kunne anvendes til etableringen af en cykelsti mellem Hellum og Skørping. På daværende tidspunkt var der ikke solgt mange grunde i erhvervsudstykningen. Jorden blev udlagt på en af grundene, adskilt af et geonet, for at kunne adskille jorden fra grunden.

Umiddelbart efter flytningen steg salget af erhvervsgrunde og dette betød, at man blev nødt til at flytte jorden igen, da grunden hvor jorden lå blev solgt. Denne gang blev jorden flyttet til Hellum, hvor den skulle anvendes til cykelstien. Det var anslået, at der manglede 6-7.000 mjord til indbygning i traceet for cykelstien.

Da jorden blev flyttet fra Porsborgparken til Hellum blev der gravet en del af geonettet, der adskilte jordbunken fra grunden, med, og dermed blev det blandet i jorden. Disse rester af geonettet har været synlige og kan have givet anledning til at nogle har troet, at jorden er forurenet. Dette er er ikke tilfældet.

Derer givet landzonetilladelse til jorden samt indgået en lejeaftale med ejeren af marken, hvor jorden ligger i dag.

Muligheder for håndtering af Jordbunken i Hellum

Forvaltningen ser følgende muligheder for at anvende jordbunken:

  1. Indbygning ved den nye daginstitution i Skørping.
  2. Nyttiggørelsesprojekt.
  3. Traditionel jordaflevering

1. Indbygning ved den nye daginstitution i Skørping

Jorden kan anvendes til indbygning i adgangsvej og parkeringsplads ved den nye daginstitution i Skørping. Terrænforskellen er relativt stor på arealet, hvor den nye institution er placeret. Det medfører at der skal anvendes en del friktionsfyld til at hæve terrænet, så der kan anlægges en adgangsvej og parkeringsplads til institutionen. Jordbunken i Hellum udgør kun en del af det nødvendige friktionsfyld til institutionen. Det forventes derfor at al jorden fra Hellum kan nyttiggøres som friktionsfyld.

2. Nyttiggørelsesprojekt

Nyttiggørelse af jord, er en måde at anse jord som en ressource. Lovgivningsmæssigt er det vigtigt at der er et konkret projekt, hvor jorden direkte kan skabe nytte. Det er derfor en generel forudsætning at det konkrete projekt er administrativt modnet tilstrækkeligt til at der kan nyttiggøres jord. Udover projektet ved daginstitutionen, har vi på nuværende tidspunkt ikke konkrete projekter, som har mulighed for at nyttiggøre jorden.

3. Traditionel jordaflevering

Ved traditionel jordaflevering vil jorden blive gravet væk fra Hellum og transporteret til et godkendt modtage anlæg. Det kan bl.a. være RGS Nordics på Savannevej eller Ellidshøj/Sørup Grusgrav. Denne mulighed fjerner jordbunken, uden at den bliver nyttiggjort. Jorden bliver bortskaffet som affald. Det forventes at jorden kan flyttes til en grusgrav, idet jorden allerede er analyseret som værende ren jord.

Tidshorisont
Etablering af ny daginstitution i Skørping forventes påbegyndt i april – maj måned 2025. Det er en fordel at kunne indbygge jorden direkte i forbindelse med flytningen og det anbefales at gøre dette.

Et selvstændigt nyttiggørelsesprojekt vurderes at tage mellem 8 – 12 måneder at klargøre.

Traditionel jordaflevering kan igangsættes med det samme.

Økonomi
Den billigste løsning i forhold til anvendelse af jordbunken ved den nye daginstitution i Skørping vil være, at jorden indbygges med det samme, dvs. arealet hvor jorden skal anvendes er afrømmet for muldjord og klar til indbygning af jorden. Hvis flytningen af jorden til institutionen udføres inden arealet er gjort klar, vil det blive lagt i en ny jordbunke og vil dermed kræve en ekstra håndtering af jorden, inden det bliver indbygget.

En flytning af jorden fra Hellum til den nye daginstitution vil beløbe sig til omegnen af 150.000 krfor afgravning og transport baseret på 2300 mjord. Da jorden har ligget i Hellum et stykke tid, vil det være nødvendigt at få taget geotekniske analyser af jorden for at verificere, at jorden stadig er indbygningsegnet til vej og parkeringsplads. Det er ikke muligt at vurdere på nuværende tidspunkt, i hvilken omfang indbygningen af overskudsjord fra Hellum kan afføde en merudgift for børnehaven, da dette bla. vil afhænge af jorden beskaffenhed og kommende udbud for børnehaven.

Hvis jorden ikke viser sig egnet til indbygning bliver alternativ 2 og 3 aktuelle.

Alternativ 2, hvor jorden nyttiggørelse vil medføre en evt. meromkostning på den længere afstand jorden skal transporteres samt håndtering på stedet hvor jorden afleveres. Denne meromkostning er afhængig af, hvor man vælger at benytte jorden.

Alternativ 3, hvor jorden afleveres til godkendt modtager, vil medføre en meromkostning i forhold til at benytte jorden ved den nye daginstitution i Skørping på 50-130 kr/ton jord afhængig af hvem modtager er. Dertil skal ligges en ekstra omkostning på den længere transportafstand.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler