ForsideRebildRebild Kommunes lokalplanarbejde: Hvad kan vi forvente i 2025?

Rebild Kommunes lokalplanarbejde: Hvad kan vi forvente i 2025?

Rebild Kommunes lokalplanarbejde: Hvad kan vi forvente i 2025?

Orientering om lokalplanlægning er på dagsordenen til årets første møde i Teknik og Miljøudvalget i Rebild Kommune. Mødet afholdes den 14. januar 2025.

Forvaltningen fremlægger status på lokalplanarbejdet i 2024, hvor der aktuelt er 15 lokalplaner under udarbejdelse. Der er igangsat 6 lokalplaner, vedtaget 8, ophævet 1 og bortfaldet 2 lokalplaner i 2024. Det er forventningen, at der i 2025 kan afsluttes og igangsættes 10 lokalplaner, hvoraf de 3 er for vedvarende energianlæg.

Bilag 1_Lokalplanlisten
Bilag 2_Status på 2024
Bilag 3_Lokalplaner til 2025

Text: Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget

Indstilling: Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning og oversender sagen til Økonomiudvalgets orientering

Sagsfremstilling
Formålet med at fremlægge lokalplanlisten er at give en status på lokalplanarbejdet i 2024 og at orientere om målsætning for lokalplanarbejdet i 2025, herunder hvilke lokalplaner der ligger næst for at udarbejde.

Den seneste version af lokalplanlisten er vedlagt som bilag 1. Listen er dynamisk og justeres løbende i takt med ændringer i planernes status, såsom offentlig høring, stilstand eller opstart af kvalificering inden politisk behandling. Derfor kan oversigten ændre sig, når lokalplanlisten præsenteres igen om 5-7 måneder. Listen er struktureret efter lokalplanansøgningernes aktuelle status, så det fremgår, om en plan for eksempel er under udarbejdelse eller sat i bero.

Status siden sidst

Status på lokalplanlisten blev senest fremlagt på mødet i Teknik- og Miljøudvalget den 11. juni 2024, punkt 96. Forventningen til 2024 var, at der kunne igangsættes 6-8 nye lokalplaner. Det mål er indfriet med 5 lokalplaner og 1 lokalplantillæg. I alt er der vedtaget 8 lokalplaner i 2024, og 1 lokalplan er ophævet. Derudover er 1 lokalplan sat i bero, og 1 lokalplan er bortfaldet, fordi forvaltningen ikke kunne nå til enighed med ansøger om vedtagelse af lokalplanen indenfor 3-års fristen for offentliggørelse af lokalplansforslaget. De pågældende lokalplaner er vist på bilag 2.

Forventninger til 2025

I øjeblikket er der 15 lokalplaner under udarbejdelse, hvoraf de 5 er under kvalificering frem mod politisk igangsætning. Forventningen er, at der kan afsluttes og igangsættes kvalificering af 10 lokalplaner i 2025, når der skeles til ressourcer og de øvrige opgaver, der er politisk igangsat.

På bilag 3 er det vist, hvilke planer der potentielt kan igangsættes i 2025. Listen er lang, blandt andet fordi den også rummer alle ansøgningerne om VE-anlæg, der er indsendt i forbindelse ansøgningsrunden, der løb i første del af 2024.

På VE-området anbefaler forvaltningen, at der udover planlægning for den statslige energipark ved Rodhøj, igangsættes 2 VE-lokalplaner mere. De 2 konkrete planer udvælges af Teknik- og Miljøudvalget på mødet den 11. marts 2025, hvor alle VE-ansøgninger fremlægges. VE-ansøgningerne er alle markeret med rødt på bilag 3, så det er tydeligt, at der særskilt tages stilling til dem. Det ene projekt har ansøger indmeldt til Plan og Landdistrikt som statslig energipark. Til marts skal byrådet beslutte om det kan tilslutte sig, at projektet udpeges som statslig energipark.

De grønne lokalplaner på bilag 3 er de planer, der kan forventes startet op i 2025. Tilsammen med 2 VE-lokalplaner er det 10 lokalplaner i alt. Nogle af disse lokalplaner er afhængige af et grundsalg eller af vedtagelse af et kommuneplantillæg. Derfor kan det ændre sig, hvilke lokalplaner der startes op i 2025. Det er angivet, hvilket kvartal i 2025 lokalplanerne forventes at starte op i. Det er dels af hensyn til forventningsafstemning med ansøgere og dels af hensyn til ressourceplanlægning. Derfor kan det billede ændre sig i løbet af 2025.

De gule lokalplaner på bilag 3 dækker både over lokalplaner, der er i venteposition og lokalplaner, som kan påvirke prioriteringen af de grønne lokalplaner. Nogle af lokalplanerne har stået længe på listen, for eksempel tiny houses i Skørping. Andre er kommet til i 2024, for eksempel ferieboliger på campingpladsarealet i Rebild og ny kirkesal i Støvring. Lokalplanen for Jernbanegade afventer udviklingsplanen for Støvring Midtby og kan ligesom lokalplan for Ny Nibevej skubbe til prioriteringen af lokalplaner i 2025, hvis det besluttes at igangsætte dem. Generelt kan rækkefølgen påvirkes i takt med politiske beslutninger og opprioritering af opgaver.

Bygherrelokalplaner

I juni blev det besluttet, at 2 lokalplaner skulle have tilbudt at udarbejde lokalplaner som bygherrelokalplaner. Det drejer sig om

  • Boliger ved Buderupholmvej, Støvring. Etape 2
  • Boliger ved Cirkelslaget, Øster Hornum. Etape 2

Planerne er fortsat under udarbejdelse. Når lokalplanerne er vedtaget, evalueres der på udarbejdelsen med henblik på at vurdere, om andre også skal have tilbuddet.

Økonomi Ingen bemærkninger

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler