ForsideMariagerfjordNy lokalplan nødvendig: Lugtgenegrænse skaber udfordringer for erhvervsområde i Hobro

Ny lokalplan nødvendig: Lugtgenegrænse skaber udfordringer for erhvervsområde i Hobro

Ny lokalplan nødvendig: Lugtgenegrænse skaber udfordringer for erhvervsområde i Hobro

Forslag til Lokalplan 197/2025 – Erhvervsområde på Gettrupvej i Hobro er på dagsordenen når Teknik og Miljøudvalget i Mariagerfjord Kommune holder møde den 13. januar 2025.

I forbindelse med den endelige vedtagelse af Lokalplan 197/2025 for Erhvervsområde på Gettrupvej i Hobro er fagenheden for Teknik og Miljø blevet gjort opmærksom på, at en del af lokalplanområdet ligger inden for lugtgenegrænsen til husdyrbruget på Mariagervej 60, 9500 Hobro. Et område, der ligger inden for lugtgenegrænsen til et husdyrbrug må ikke overføres til byzone, og derfor skal der udarbejdes en ny lokalplan, hvor det berørte areal tilbageføres til landzone.

Det reviderede lokalplanforslag er i øvrigt identisk med den allerede vedtagne lokalplan.

Udvalget for Teknik og Miljø skal tage stilling til, om lokalplanforslaget skal sendes i høring i fire uger og vedtages administrativt, såfremt der ikke kommer indsigelser.

Indstilling
Direktøren for Teknik, Kultur og Klima indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

  1. At forslag til lokalplan 197 – Erhvervsområde på Gettrupvej i Hobro sendes i offentlig høring i fire uger.
  2. At fagenheden for Teknik og Miljø bemyndiges til at vedtage lokalplanen endeligt efter de godkendte retningslinjer, såfremt der ikke kommer indsigelser.

Sagsfremstilling

Baggrund
Byrådet vedtog 29. august 2024 Lokalplan 197/2025 for Erhvervsområde på Gettrupvej i Hobro. Lokalplanen blev udarbejdet på baggrund af en henvendelse fra Eurowind Energy A/S, for at muliggøre et testcenter for test af synergien mellem solceller og afgrøder.

Fagenheden for Teknik og Miljø har efterfølgende modtaget en klage over, at en del af området er inden for lugtgenegrænsen for husdyrbruget på Mariagervej 60, 9500 Hobro. Ifølge Planloven er det ikke tilladt at overføre et areal, der ligger indenfor lugtgenegrænsen, til byzone. Derfor har fagenheden udarbejdet en ny lokalplan, der tilbagefører det pågældende område til landzone.

Den nye lokalplan er i øvrigt identisk med den tidligere vedtagne lokalplan for området.

Den nye lokalplan forhindrer ikke, at Eurowind Energy A/S fortsat kan etablere testcenteret for synergien mellem solceller og afgrøder inden for hele lokalplanområdet. Lokalplanen giver desuden såkaldt bonusvirkning til området i landzone til etablering af testcenter for synergien mellem solceller og afgrøder således, at der ikke efterfølgende skal meddeles landzonetilladelse.

Formål
Fagenheden for Teknik og Miljø har udarbejdet forslag til Lokalplan 197/2025 for Erhvervsområde på Gettrupvej i Hobro. Lokalplanen skal tilbageføre en mindre del af området til landzone og samtidig give bonusvirkning til etablering af testcenter for test af synergien mellem solceller og afgrøder i form af en energi- og ressourcevirksomhed.

Området kan dog ikke uden en landzonetilladelse bruges til andet erhverv, som det er tilfældet for resten af lokalplanområdet.

Økonomi
Ingen økonomiske konsekvenser for Mariagerfjord Kommune.

Bilag
Oversigtskort
Forslag_Lokalplan 197 – Erhvervsområde ved LangelandsvejGettrupvej i Hobro

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler