ForsideVesthimmerlandLukningstruet plejehjem blev Danmarks bedste plejehjem

Lukningstruet plejehjem blev Danmarks bedste plejehjem

Lukningstruet plejehjem blev Danmarks bedste plejehjem

En titel som ”Danmarks bedste plejehjem” kommer ikke af sig selv. Det kan personalet, beboerne og De Frivillige hænder og andre der bidrager til aktiviteterne på Røde Kors Hjemmet bekræfte. Nye ideer til aktiviteter kommer til og lysten til at deltage øges hos beboerne.  At det også giver nogle udfordringer at bære titlen, er man heller ikke i tvivl om på Røde Kors Hjemmet, Løgstør. Her er forberedelserne til årets aktiviteter i fuld gang, bekræfter forstander Jette Vendelbo, Røde Kors Hjemmet og Aase Lund, Flittige hænder.

Titlen var en taknemlig gave, en ære at modtage og at leve op til. Samtidig frigives der kræfter blandt de involverede til, at det kan gøres endnu bedre. Flere frivillige med ”varme hænder” har meldt deres deltagelse til at medvirke, byens forretningsliv bakker op om aktiviteterne på stedet, for det er jo der, der sker noget, er det initiativtagerne ofte oplever mange sige.

-Vi er taknemmelige for den kæmpe opbakning, vi har fået og blevet lovet.  Vi har fået en tilgang af medlemmer, som støtter op om vore aktiviteter. Der er kommet invitationer til at aflægge besøg flere steder og nye kunstnere m.v. har henvendt sig med tilbud om at lave arrangementer. Det tegner rigtig godt, så vort arbejde nu er at få lavet aktiviteterne med en hastighed, så beboerne og De Frivillige hænder kan følge med, understreger Aase Lund, Frivillige Hænder.

Frivillige Hænder ligger stærkt fra land med tilbud i det nye år. Ifølge aktivitetskalenderen for januar måned 2025 får beboerne på Røde Kors Hjemmet nok at se til. Der bydes på oplæsning, kortspil, fredagshygge, optræden, gymnastik, busudflugter, bankospil, hygge i salen, besøg af Sømandskoret under flere gange på  hjemmet. Det samme gør Tolstrup Folkedanserne. Når foråret nærmer sig og vejret bliver bedre, så kommer der fokus på ture rundt i kørestole, så alle kan være med til at få fælles oplevelser. Her er Frivillige hænder ”chauffører” for kørestolene.

Der kommer også kendte navne på besøg i januar måned. Mandag den 13. januar 2025 bliver der besøg at den folkekære sanger og musiker Bo Young hvis fra er den kendte Jodle Birge, Begge er kendt for at kunne få humøret blandt publikum helt op under loftet. Mandag den 27.  januar 2025 er det ”Den skallede pædagog” der løfter stemningen. Torsdag, den 30. januar holder præst Torben Haahr gudstjeneste.

Røde Kors Hjemmet og Frivillige Hænder har en fælles udfordring. Med titlen som ”Danmarks bedste plejehjem” fulgte en check på ialt kr. 20.000, som skal bruges til en eller anden ting, der kan have en fælles interesse eller en aktivitet som alle kan deltage i. Hvad der bliver, kan forstander Jette Vendelbo, Røde Kors Hjemmet, ikke oplyse. Hun henviser til, at det skal være en fælles beslutning med Frivillige hænder.

-”Hvor der er hjerterum, er der husrum” og det føler vi passer godt til Røde Kors Hjemmet. Vi får årligt besøg man mange kunstnere, sangere, kor, orkestre og mange andre der er med til at højne livskvaliteten hos vore beboere. Det samme gør personalet, fodterapeut, fysioterapeut, læger, behandlere, frisører, præster og andre eksterne personer, som er tilknyttet Røde Kors Hjemmet. Alle der yder en indsats er skyld i, at vore beboere er glade, trygge og hygger sig. De er stolte af at bo på ”Danmarks bedste plejehjem”, fortæller forstander Jette Vendelbo, Røde Kors Hjemmet, Løgstør.

-Vi sætter alle stor pris på den opbakning, der ydes og den interesse som de pårørende viser over for vores aktiviteter. Vi har ikke tidligere oplevet en så stor deltagelse af pårørende, som ved fores fællesarrangementer i 2024. Dejligt at se den gejst der vises os, slutter forstander Jette Vendelbo, Røde Kors Hjemmet, Løgstør.

For kun 1 ½ år siden var en lukning af Røde Kors Hjemmet, Løgstør, tæt på. Vesthimmerlands kommune havde sat hjemmet på sparelisten og var klar til at lukke stedet. Så trådte de lokale til og skabte røre om deres lokale plejehjem. Et informationsmøde blev velbesøgt og skabte røre nok til, at det overbeviste kommunen om, at Røde Kors Hjemmet i Løgstør fortsat skulle eksistere.

Entertaineren Bo Yong tager mandag, den 13. januar 2025 beboerne på Røde Kors Hjemmet med på en tur med dansk toppen. Foto: Heine Pedersen
Ingenting er overladt til tilfældighederne, når Frivillige Hænder i samarbejde med Røde Kors Hjemmet afvikler arrangementer. Foto: Heine Pedersen
Frivillige Hænder er altid klar til at give beboerne på Røde Kors Hjemmet, Løgstør, en god oplevelse. Her med nissehuerne til juleaktiviteterne. Foto: Heine Pedersen
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler