ForsideVesthimmerlandStrukturovervejelser på musikområdet i Vesthimmerlands Kommune

Strukturovervejelser på musikområdet i Vesthimmerlands Kommune

Strukturovervejelser på musikområdet i Vesthimmerlands Kommune

Strukturovervejelser på musikområdet i Vesthimmerlands Kommune

På baggrund af Byrådets beslutning om, at alle fagudvalg skal arbejde med struktur på de respektive områder, har Kultur- og Fritidsudvalget på møder i foråret 2023 drøftet mulige strukturelle tiltag på Kultur- og Fritidsområdet.

Udvalget var enige om, at formålet med eventuelle strukturtiltag på området skal være at kvalitetssikre og udvikle de kulturelle tilbud til kommunens borgere, jævnfør Kulturpolitikkens perspektiver og de tilhørende udviklingsplaner. Der er ikke tale om besparelsestiltag, men om en vurdering af mulighederne for at opnå mere kultur for pengene i Vesthimmerlands Kommune.

Der er indtil videre derfor igangsat en analyse på museumsområdet, hvor det er hensigten at undersøge muligheder for at skabe synergier på tværs af tilbuddene, mere udvikling og kvalitet for de samme penge.

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede endvidere i foråret at der skal foretages, en nærmere vurdering af musikområdet i Vesthimmerlands Kommune med henblik på om Vesthimmerlands Kommune kan få mere kultur for pengene på musikområdet.

Forventet konsekvens

Vesthimmerlands Kommune har flere interessenter på musikområdet: Vesthimmerlands Musikhus ALFA, Kulturskolen vesthimmerland, Messecenter Vesthimmerland, Sangkraft m.fl. De enkelte enheder laver musiktilbud til forskellige målgrupper og i et samarbejde til en vis grad. Forvaltningen ser et potentiale i, at musiklivet i Vesthimmerlands Kommune kan styrkes betydeligt gennem en organisering hvor foreninger, institutioner, aktører og forvaltning samarbejder ligeværdigt, dialogisk og med en fælles retning for musiklivet i Vesthimmerland.

Mere konkret kan følgende ønsker og mål opstilles for musikområdet i Vesthimmerland:

  • at musikken skal leve, udvikles, synliggøres og gøres tilgængelig for alle borgere i Vesthimmerlands Kommune herunder særligt for børn og unge.
  • at der indgås musikalske partnerskaber mellem kommunens institutioner, spillesteder og foreninger med henblik på at skabe større grad af synergi på tværs af tilbuddene og skabe attraktive musiktilbud til borgerne.
  • at musikken giver den enkelte bruger enestående oplevelser, men også styrker fællesskabsfølelsen.

I dag er der et vist samarbejde interessenterne imellem. Det vurderes imidlertid, at der er et uudnyttet potentiale for kulturelle/musiske udviklingsmuligheder, som potentielt kan forløses, hvis alle aktører har samme vision og arbejder langt tættere sammen. Musikalske partnerskaber vil kunne fremme udveksling af ideer og ressourcer, og de vil åbne mulighed for nye musiske indsatser til gavn for borgerne. Samtidig vil partnerskaber gøre det muligt at omkostningerne reduceres ved at dele ressourcer og være fælles om markedsføring og salg.

Musikhuset ALFA som omdrejningspunkt.

Vesthimmerlands Kommune er beriget af Musikhuset ALFA, som i dag danner rammen om musikalske og kulturelle arrangementer. Med ALFAs status som Vesthimmerlands musikhus udgør huset et oplagt centrum for fremtidige kulturelle og musikalske partnerskaber, som bør forstærkes og videreudvikles. Der er for eksempel følgende potentialer i huset:

  • Musikhusets foyer kan udvikles til et folkeligt og tilgængeligt aktivitetsrum. For eksempel foredrag, dans, sang, fællesspisning, kammerkoncerter og mindre koncerter.
  • Musikhuset kan udgøre både et kulturelt forsamlingshus og centrum for partnerskaber, hvor parterne opholder sig under samme tag og forpligter sig til samarbejde om en fælles musikalsk vision, arbejder bevidst med ressourcedeling og fælles markedsføring og salg.
  • Musikhuset kan danne fælles fysisk ramme med kommunens Kulturskole i et forpligtende samarbejde om at udvikle og styrke musiklivet i Vesthimmerland.
  • Musikhuset kan facilitere møder og netværksdannelse, der realiseret den fælles vision og der skal videreudvikles samarbejde med aktører som for eksempel Messecenter Vesthimmerland
  • Koncertsalen vil kunne udnyttes mere fleksibelt og skal kunne bruges til mangfoldige begivenheder.

Musikhuset ALFA bør udgøre en naturlig driver for facilitering af kulturelle og musiske partnerskaber og bør indgå i en organisering hvor foreninger, institutioner, aktører og forvaltning samarbejder ligeværdigt, dialogisk og med en fælles retning for musiklivet i Vesthimmerland.

Med henblik på at igangsætte en proces henimod ovenstående og sikre dialog og ejerskab herfor foreslås at Kultur- og Fritidsudvalget til en start inviterer relevante parter til dialogmøder.

Det gælder bestyrelsen og ledelse for Musikhuset ALFA, Kulturskolerådet og ledelse fra Kulturskolen, repræsentanter fra Messecenter Vesthimmerland, bestyrelse og koordinator fra Sangkraft.

Den videre proces vil skulle inddrage frivillige, foreninger og øvrige, nye som eksisterende samarbejdsrelationer for eksempel indenfor scenekunst.

Organisering og kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Ingen relevant lovgivning.

Økonomi

Udgiftsneutral.

Procesplan

Ingen bemærkninger.

Sagen afgøres i

Kultur- og Fritidsudvalget.

Administrationen indstiller

  • at sagen drøftes og
  • at forvaltningen arbejder videre med et konkret forslag til den videre proces for strukturændring på musikområdet
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler