Nordjyllands Politi fraråder her til morgen stadig unødig udkørsel – E45 spærret mellem Hobro og Haverslev
Nordjyllands Politi fraråder stadig al unødig udkørsel med baggrund i den trafikale situation, oplyser de på det sociale medie X her til morgen.
-Der er forsat store udfordringer på mange veje i hele politikredsen. I morges ved 06-tiden blev der på E 45 spærret nordgående mellem Hobro N og Haverslev, da der igen var en lastbil der skred ud og spærrede begge vognbaner. Politi og redning tilstede på stedet, lyder det fra Nordjyllands Politi.