ForsideVesthimmerlandForslag til planlægning for rækkehuse på Kirsebærvænget i Aalestrup

Forslag til planlægning for rækkehuse på Kirsebærvænget i Aalestrup

Forslag til planlægning for rækkehuse på Kirsebærvænget i Aalestrup

Teknik- og Miljøudvalget i Vesthimmerland Kommune holder møde den 8. januar 2024, hvor der bl.a. på dagsordenen er: Udsendelse i høring – Forslag til planlægning for rækkehuse på Kirsebærvænget i Aalestrup

Siden udstykning af Kirsebærvænget i Aalestrup har tre kommunale parcelhusgrunde stået til salg i længere tid. En bygherre ønsker mulighed for opførelse af rækkehuse gennem vedtagelse af et lokalplantillæg gældende for de tre parcelhusgrunde. Byrådet skal tage stilling til, om planforslaget skal udsendes i høring.

Baggrund

I 2005 vedtog Aalestrup Byråd Lokalplan 12.04.05 for et nyt boligområde Kirsebærvænget i Aalestrup nordøst. Indenfor lokalplanens område er det på nuværende tidspunkt udelukkende muligt at opføre åben-lav bebyggelse. På vedtagelsestidspunktet for lokalplanen var der stigende efterspørgsel på byggegrunde.

Tre af de udstykkede byggegrunde er fortsat til salg og her ønsker en bygherre nu at tilføje muligheden for opførelse af tæt-lav bebyggelse i form af rækkehuse.

Jf. Planlovens § 19 kan der ikke dispenseres fra formåls- eller anvendelsesbestemmelser, hvorfor administrationen har udarbejdet et tillæg til den eksisterende lokalplan.

Forventet konsekvens

Lokalplantillægget muliggør, at der kan opføres rækkehuse på de tre byggegrunde.

Efter vedtagelsen af lokalplantillægget vil eventuelt kommende rækkehuse skulle opføres i forskellig form og materiale, således at bebyggelsen ikke skiller sig væsentligt ud fra de resterende parceller i området.

For at sikre god afstand til omkringliggende naboer er der lavet byggefelter på de tre byggegrunde.

I lokalplantillægget er det fastlagt, at kommende indkørsler til rækkehusene skal placeres som ved de omkringliggende parceller og som vist i Lokalplan 12.04.05.

Der er konkret en henvendelse omkring de tre ejendomme, hvor der ønskes at opføre rækkehuse, men der kan på baggrund af tillægget muligvis komme flere interesserede.

Efter vedtagelsen af lokalplantillægget vil det også stadig være muligt at opføre almindelig åben-lav bebyggelse på de tre byggegrunde omfattet af lokalplantillægget.

Det er administrationens vurdering, at opførelse af bebyggelse tilpasset omgivelserne vil højne kvaliteten og helhedsoplevelsen af området.

Organisering og kommunikation

Hvis planforslaget sendes i offentlig høring har alle mulighed for at indsende bemærkninger, indsigelser eller ændringsforslag til planen.

Lokalplansforslaget udsendes i offentlig høring til alle i området, samt nærmeste naboer og offentliggøres på kommunens lokalplanportal, samt på plandata.dk.

Lovgrundlag

Planlovens kapitel 4, 5 og 6.

Miljøvurderingsloven.

Økonomi

Udgiftsneutral.

Procesplan

Lokalplanen udsendes i høring, hvorefter eventuelt indkomne høringssvar behandles af administrationen. Høringsperioden skal som udgangspunkt være 8 uger, men hvis kommunen vurderer det, kan høringsperioden reduceres til 4 uger for kommuneplantillæg og lokalplan. I tilfælde hvor lokalplanforslaget er af mindre betydning kan høringsfristen reduceres helt ned til 2 uger. Fristen skal være passende og tillade rimelig tid for offentligheden.

I dette tilfælde er høringsperioden fastsat til 4 uger, da der er tale om et tillæg af mindre betydning, som tilføjer rækkehuse til anvendelsen på tre byggegrunde. Den overordnede anvendelse som boligområde fastholdes.

Administrationen indstiller, at den endelige vedtagelse af lokalplantillægget neddelegeres afhængigt af indkomne høringssvar.

Sagen afgøres i

Byrådet via Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget.

Administrationen indstiller

  • at planforslaget vedtages og sendes i offentlig høring,
  • at høringsperioden fastsættes til 2 uger,
  • at der ikke gennemføres miljøvurdering, da det vurderes, at planforslaget ikke har sandsynlig væsentlig indvirkning på miljøet,
  • at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at vedtage planforslaget såfremt der indkommer høringssvar, og
  • at administrationen bemyndiges til at vedtage planforslaget såfremt der ikke indkommer høringssvar.

Bilag

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler