ForsideVesthimmerlandKom sikkert hjem i julen: Masser af ekstra muligheder for at komme...

Kom sikkert hjem i julen: Masser af ekstra muligheder for at komme trygt hjem med bus og tog i juletiden

Kom sikkert hjem i julen: Masser af ekstra muligheder for at komme trygt hjem med bus og tog i juletiden

Som noget nyt er der i år ekstra natafgange på flere af expresbusserne fra Nordjyllands Trafikselskab (NT), ligesom der også er mange ekstra afgange på de almindelige natbusruter. De ekstra afgange er indsat i de travle julefrokostweekender og skal være med til at få alle trygt og godt hjem.

Der bliver rigtig god mulighed for at komme godt hjem efter en festlig julefrokost for de nordjyske passagerer i den kollektive transport. Der indsættes nemlig ekstra afgange på de almindelige natbusruter, ligesom der også er indsat natafgange på expresbusserne rute 950X mellem Aalborg, Nibe og Løgstør og rute 974X mellem Aalborg, Hjallerup, Dronninglund og Asaa.

– Der er altid ekstra stor efterspørgsel på at komme godt hjem i julefrokostsæsonen, og derfor opjusterer vi antallet af afgange med natbus fra og med sidste weekend i november og alle weekender i december. Vi har desuden også ekstra natafgange 1. juledag, der typisk er en særligt festlig aften og nat, og selvfølgelig nytårsaften, forklarer driftsdirektør Ole Schleemann fra Nordjyllands Trafikselskab. 

Natafgangene med expresbusserne har kørt siden køreplanskiftet i august og er en permanent løsning, som også er tilgængelig i det nye år. Det øgede antal natafgange er en del af ændringerne i Fremtidens Kollektive Trafik, som er i fuld gang med at blive udrullet og indfases yderligere i løbet af 2025.

Foruden ekstra natafgange med busserne i det nordjyske er der også rig mulighed for at komme fra Aalborg mod Hjørring og Frederikshavn med nattog fredag og lørdag nat. På nattogene er der desuden indsat ekstra bemanding for at sikre en god og tryg rejse for både passagerer og personale.

– Weekenderne i november og december er klart de travleste perioder for de nordjyske nattog, og det giver derfor god mening at have ekstra bemanding, som er til rådighed både i togene og på stationerne og hjælper med at få alle trygt og godt hjem, siger Stinne Hjorth Dalsø, driftschef hos Nordjyske Jernbaner.

Alle afgange med både natbusser og nattog fremgår af Rejseplanen, som gør det nemt at planlægge sin rejse både ud og hjem.

LÆS OGSÅ: Julen nærmer sig – deltag i Himmerlandspostens hyggelige adventskonkurrence

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler