ForsideMariagerfjordMariagerfjord Kommunes afdeling for Miljø og Klima søger en ny kollega 

Mariagerfjord Kommunes afdeling for Miljø og Klima søger en ny kollega 

Mariagerfjord Kommunes afdeling for Miljø og Klima søger en ny kollega 

JOBANNONCE: Du har nu mulighed for at blive en del af vores engagerede virksomhedsgruppe. Sammen med os, får du muligheden for at bidrage med at finde de rigtige miljømæssige løsninger for virksomheder og borgere.

Opgaverne løses i tæt dialog med virksomheder, borgere og mange af kommunens andre afdelinger. Vi kan tilbyde et spændende arbejde og en god arbejdsplads. Så har du kompetencerne, og kan du se vigtigheden af opgaverne, så håber vi, du søger stillingen som vores nye kollega til virksomhedsgruppen.


Om dit nye arbejdsfællesskab: Mariagerfjord Kommunes Miljø og Klima afdeling arbejder med tilsyn og dialog med nuværende og kommende virksomheder i kommunen. Vi har fokus på at sikre et bæredygtigt miljø, understøtte et sundt erhvervsliv og fremme ansvarlig affaldshåndtering.

Der er frihed til at planlægge sit eget arbejde og der er altid mulighed for sparring med hele gruppen. Vi har fokus på at man ikke sidder alene med et område, så det er muligt at oplære, kompetenceudvikle samt sikre en god opgaveløsning. Du får derfor ejerskab over opgaverne, men samtidig mulighed for tæt sparring både generelt men også i den enkelte opgaveløsning. Du vil således blive en del af en faglig velfunderet Miljø og Klima afdeling, hvor der er fokus på udvikling, sammenhold og en hverdag i balance.  


Om din nye stilling: Organisatorisk vil du indgå i virksomhedsgruppen, som består af otte engagerede personer. Vi løser opgaver inden for bl.a. miljøtilsyn, godkendelser, tilladelser, bygge- og anlægsaffald samt jordforureningsområdet. 

Vi leder efter en ny kollega, som kan være ansvarlig for byggeaffald og bidrage til myndighedsbehandlingen på affaldsområdet. Der er tale om et område i rivende udvikling, som understøtter kampen mod både ressource- og klimakrisen. 

Dine primære opgaver vil være: 

  • Føre affaldstilsyn.
  • Bidrage til den nye affaldsplan.
  • Være ansvarlig for området med byggeaffald, herunder
    • behandling af anmeldelser,
    • tilsyn med renoveringer og nedrivninger,
    • dialog med bygherrer og entreprenører,
    • samt vejledning om selektiv nedrivning.

Vi søger en profil, der:

  • Har en miljø- eller byggefaglig baggrund (gerne begge). Du kan eksempelvis være ingeniør eller miljøtekniker, men vi er også åbne over for andre faglige baggrunde. 
  • Er en teamspiller, som har lyst til en afvekslende hverdag i et uformelt miljø. 
  • Er god til at kommunikere (skriftligt og mundligt), og har lyst til en hverdag med en bred kontaktflade. 
  • Har erfaring med myndighedsarbejde eller anden relevant erhvervserfaring. 
  • Din primære arbejdsplads vil være i Arden, men der må dog forventes en del kørsel i hele kommunen. Det vil derfor være nødvendigt, at du har et gyldigt kørekort.

Om ansøgningsprocessen: Der er, i udgangspunktet, tale om en stilling på 37 timer om ugen. Vi ønsker ansættelse snarest muligt, dog senest den 1. februar 2025.
Du kan ansøge jobbet via dette link

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at henvende dig til Afdelingsleder Pernille Rendal på (perre@mariagerfjord.dk / telefon 24835467), eller Gitte Hovkjær Gregersen tlf. 97113658. 

Ansøgningsfrist: 25. november kl. 12:00. Samtaler afholdes i uge 48 og 49. 

Lønnen vil blive fastsat efter gældende overenskomst.

For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.

Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på Himmerlandsposten.dk

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler