ForsideHimmerlandPuljen "IPS for unge" - Tilsagn om midler til tværkommunalt projekt i...

Puljen “IPS for unge” – Tilsagn om midler til tværkommunalt projekt i Mariagerfjord, Vesthimmerland og Rebild

Puljen “IPS for unge” – Tilsagn om midler til tværkommunalt projekt i Mariagerfjord, Vesthimmerland og Rebild

Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse i Mariagerfjord Kommune holder årets første udvalgsmøde den 4. januar, hvor der bl.a. på dagsordenen er: Puljen “IPS for unge” – Tilsagn om midler.

I november 2023 ansøgte kommunerne Mariagerfjord, Vesthimmerland og Rebild i fællesskab Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) om midler fra puljen “IPS for unge”. Ansøgningen er efterfølgende imødekommet og udvalget orienteres om det planlagte IPS-projekt.

Indstilling

Dirketøren for Børn, Uddannelse og Arbejdsmarked indstiller til Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse:

1. At orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

I november 2023 ansøgte Mariagerfjord Kommune i samarbejde med Vesthimmerland Kommune og Rebild Kommune en ansøgning om midler fra en pulje under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til at hjælpe unge med psykiske lidelser og psykisk mistrivsel via IPS-metoden.

IPS står for “Individuel Planlagt job med Støtte” og er en evidensbaseret beskæftigelsesindsats for personer med psykiske lidelser med positive effekter både i Danmark og internationalt.

Ansøgningen blev i december 2023 imødekommet og forberedelserne til projektet er derfor sat i gang. Projektet løber i en treårig periode fra ultimo 2023 til ultimo 2026.

Formålet med projektet er at udvikle og styrke indsatsen for unge med psykiske lidelser eller sårbarhed ved at implementere og forankre IPS-metoden og rollen som IPS-konsulent i ungeindsatsen. Dette sker i et tværkommunalt samarbejde mellem Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerland. I de tre kommuner opleves en relativt stor gruppe af unge mellem 18 og 29 år, som har psykiske lidelser eller er psykisk sårbare. Det er grupper, som det ofte er svært at skabe tilstrækkelig gode resultater for via den eksisterende indsats.

Tværkommunalt IPS-team
For at sikre en kritisk masse på tværs af de tre forholdsvis små kommuner, etableres et tværkommunalt IPS-team, som har den nødvendige størrelse til, at der kan skabes gode rammer for at implementere og forankre IPS-Indsatsen.
Det handler blandt andet om at få uddannet medarbejderne samt at få trænet en stærk faglighed og give gode muligheder for kollegial sparring i forhold til IPS-metoden med videre. Det tværkommunale IPS-team giver rigtige gode muligheder for, at de tre kommuner kan understøtte og inspirere hinanden i arbejdet med at implementere IPS-indsatsen i ungeindsatsen og i samspillet med samarbejdspartnere.

Derudover åbnes der gode muligheder for at dele viden, erfaringer og læring om arbejdet med IPS-indsatsen undervejs i projektperioden.

Et tværkommunalt IPS-team vil også minimere de tre kommuners sårbarhed i tilfælde af, at der er IPS-konsulenter som skifter job eller bliver langtidssygemeldt med mere i projektperioden.

Endelig gør det tværkommunale samarbejde om IPS-indsatsen det lettere at etablere et godt samarbejde og en løbende dialog med Psykiatrien. Psykiatrien skal således kun indgå samarbejdsaftale, opbygge arbejdsgange og indgå i netværk med én aktør i stedet for med tre kommuner.

Målgrupper
Der er to målgrupper for projektet:

Målgruppe 1: Unge, som har en psykiatrisk diagnose og er tilknyttet enten behandlingspsykiatrien i regionen eller socialpsykiatrien i kommunen.
Her er det ambitionen at opbygge og forankre et samarbejde om IPS-indsatsen til de unge. Der forventes cirka fem unge årligt i målgruppen i Mariagerfjord Kommune.

Målgruppe 2: Unge, som viser tegn på psykisk mistrivsel for eksempel angst og depression, men ikke har kontakt til psykiatrien.
Her er det ambitionen at udvikle, afprøve og forankre en IPS-indsats for unge med mistrivsel i tæt samarbejde med de unge, virksomhederne og en række samarbejdspartnere. Der forventes cirka 30 unge årligt i målgruppen i Mariagerfjord Kommune.

Indsatsen indebærer blandt andet, at medarbejderen i jobcenteret får en mindre sagsstamme og at den enkelte unge følges tæt med henblik på at skabe et match på arbejdsmarkedet eller uddannelse og med udgangspunkt i den unges håb og ønsker for fremtiden.

Der arbejdes derudover ud fra de otte IPS-principper:

  • Alle, der ønsker at arbejde, kan deltage
  • Målet er ordinær beskæftigelse eller uddannelse
  • IPS er en integreret del af den psykiatriske behandling
  • Borgeren vejledes om sociale ydelser
  • Jobsøgning starter hurtigt
  • Lokalt virksomhedsopsøgende arbejde
  • Støtten under beskæftigelse varer så længe, der er behov
  • Indsatsen er baseret på borgerens jobønsker

Projektorganisering
Det overordnede projektansvar er placeret hos Rebild Kommune og forankres i Jobcenter Rebild med Arbejdsmarkedschef Ann Frederiksen som projektejer.
Der nedsættes en styregruppe med ledelsesrepræsentation af jobcenterchefer og teamledere fra ungeindsatsen fra hver af de tre kommuner.
Selve projektkoordineringen på tværs af de tre kommuner varetages af de tre IPS-teamledere. IPS-teamlederne vil også stå i spidsen for projektstyring og sikring af, at projektet gennemføres ud fra den godkendte ansøgnings formål.

Succeskriterier
Puljens succeskriterier er, at flest mulige borgere i målgrupperne opnår helt eller delvist fodfæste på arbejdsmarkedet eller kommer i gang med en ungdomsuddannelse eller en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Økonomi

Mariagerfjord Kommune har fået tilsagn om ca. 1.609.500 kr. over den 3-årige projektperiode til delvis finansiering af teamleder og IPS-konsulenter og forpligter sig til at matche dette beløb i medfinansiering, som afholdes inden for Mariagerfjord kommunes nuværende budgetramme.
Dertil kommer et tilsagn om 640.000 kr. i fælles midler til ekstern konsulentbistand, frikøb af medarbejdere i psykiatrien samt udgifter til revision.

Udbetalingen af ovenstående afhænger delvist af to resultatkrav.
50% af midlerne udbetales uden et tilknyttet resultatkrav.
25% udbetales, såfremt halvdelen af indsatsgruppen er kommet i beskæftigelse eller uddannelse i én given måned.
De sidste 25 % udbetales såfremt det samme gør sig gældende i en sammenhængende periode på mindst seks måneder.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler