Mariagerfjord Kommune søger: Unge til fritidsjob på Plejecenter Myhlenbergparken i Arden
JOBANNONCE: Unge mellem 15-18 år får nu mulighed for at få et fritidsjob, hvor de kan være med til at skabe aktivitet og øge livskvaliteten for beboerne på plejecentret. Vi ønsker at skabe flere stjernestunder og aktiviteter for vores beboere på Myhlenbergparken, og at styrke den gode relation mellem generationerne til glæde for unge og ældre.
Plejecenter Myhlenbergparken søger 2 unge til at arbejde 2 eftermiddage om ugen i tidsrummet kl.15.30 til 18.30
Eksempler på aktiviteter, hvor du som ungarbejder kan medvirke:
- Højtlæsning
- Aktiviteter via iPad og smartphone – ex. facetime, sms mm.
- Gåture
- Spil spil
- Musik og sang
- Stille samvær
- Deltage i aftensmåltiden
I forbindelse med opstarten i fritidsarbejdet vil der være en grundig introduktion, og du får en kontaktperson, der skal være med til at sikre en god og prøve opstart for dig som ung.
Opstart hurtigst muligt.
På Myhlenbergparken er der 52 plejeboliger, hvor de 7 er specialplejeboliger. Her arbejder fagligt engagerede medarbejdere sammen med beboere, pårørende og frivillige om at skabe en hverdag, hvor beboere støttes til at leve livet, som de ønsker, med højest mulig livskvalitet ved at bruge deres egne ressourcer. Der arbejdes målrettet med rehabilitering bl.a. gennem fysiske og sociale aktiviteter.
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst.
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
Der indhentes straffeattest og ansættelsen er betinget af, at denne kan godkendes.
For nærmere oplysninger om stillingerne kan du kontakte plejecenterleder Edina Dzekic, på telefon 2043 2766 eller mail eddze@mariagerfjord.dk
Du er også velkommen til at komme forbi, til en kop kaffe/te og en rundvisning.
Jobbet søges online. Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, dit CV og evt. anden relevant dokumentation.
Mariagerfjord Kommune lægger vægt på, at være en attraktiv arbejdsplads og vi arbejder ud fra visionen om, at vores kommune skal være et godt sted at leve, bo og arbejde.
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 24. november 2024, kl. 12.00.
Skriv i din ansøgning, på du har sat opslaget på Himmerlandsposten.dk